Argentina | Buenos Aires | Bar

Temple Craft Barrio Norte

Temple Craft Barrio Norte

Temple Craft ligger mange steder i Buenos Aires, og vi kan i hvert fald anbefale baren i Barrio Norte. Her er gode øl, fine burgere og rigtig søde tjenere. Du skal ikke komme alt for sent, hvis du vil have en plads, men de har åbent hele eftermiddagen, og her er også hyggeligt.

De har også gode gin & tonics.

Denne afdeling er desværre lukket siden vores besøg, men de har andre gode steder i byen.

Mexico | CDMX | Museum

Teotihuacán

Teotihuacán

En af Mexico Citys største seværdigheder er Teotihuacán, som er et område med pyramider, der ligger ca. 40 km nordøst for byen.

Det er et stort område, hvor man sagtens kan gå rundt i nogle timer blandt de imponerende bygningsværker, som kan dateres tilbage til omkring år 300 f.Kr.

Vi kan klart anbefale en privat tur med guide.

Kina | Xi'an | Seværdighed

Terrakottahæren

Terrakottahæren

De fleste kommer til Xi’an for at besøge Terrakottahæren, der er en af Kinas største seværdigheder, og det må man bestemt ikke snyde sig selv for. Her er flere haller, hvor man kan se de udgravede soldater, samt et fint museum. Man skal også huske at tage en shuttlebus til mausoleet et par kilometer væk, da her er flere flotte udstillinger.

Tag en DiDi derud fra morgenstunden for at undgå de værste køer.

Thailand | Chiang Mai | Underholdning

Thaiboksning

Thaiboksning i Chiang Mai

Når man er i Thailand, skal man næsten også opleve thaiboksning, og det er der flere muligheder for i Chiang Mai. Vi besøgte Kalare Boxing en fredag aften og følte os godt underholdt.

Der er mange muligheder for at købe billetter inde i den gamle by.

New Zealand | Christchurch | Seværdighed

The Arts Centre

The Arts Centre

Et af de smukkeste områder i Christchurch er The Arts Centre, som består af 23 bygninger i gotisk stil. Tidligere rummede bygningerne byens universitet, men i dag er her et bredt udvalg af caféer, restauranter og forskellige kulturelle tilbud.

Følg dem på Facebook, da de er gode til at fortælle om alle de ting, der sker.

New Zealand | Christchurch | Spillested

The Bog

The Jamesons Irish Band

The Bog er en irsk pub, som ligger på Victoria Street. Vi kan især anbefale et besøg tirsdag aften, for her er The Jameson Irish Band et fast punkt på programmet. Det er spilleglæde, fællessang og kolde Guinness, og der bliver ovenikøbet delt sanghæfter ud.

Kom i god tid, hvis du vil være sikker på en plads.

Thailand | Chiang Mai | Restaurant

The Happy Frog

The Happy Frog, Chiang Mai

The Happy Frog er en hyggelig vinbar og restaurant, som ligger på One Nimman Square, og vi kan bestemt anbefale et besøg. Her er gode vine og lækker mad, og især fredag og lørdag aften sker der en masse på torvet, så det er et hyggeligt sted at sidde. Man kan også købe lækkerierne med hjem.

Følg dem eventuelt på Facebook, da de er gode til at reklamere for alle deres aktiviteter.

Australien | Sydney | Restaurant

The Rice Den

The Rice Den

The Rice Den er en kantonesisk restaurant i bydelen St Leonards, som vi klart vil anbefale. Det er en lidt dyrere restaurant med mange dejlige retter, der egner sig rigtig godt som deleretter, og man får også en rigtig god service. Her er et rigtig hyggeligt lokale, men også flere borde ude på fortovet.

Hvis man kommer på en hverdag, er det umiddelbart nemt nok at få et bord.