Fransk Polynesien | Papeete | Vinbar

Cafe de la Gare

Hyggeligt og stemningsfuldt

Vinbaren Cafe de la Gare er efter vores mening det hyggeligste sted i Papeete, og her er et stort udvalg af gode vine. Det er også muligt at få lidt lækkert at spise, og så føler man sig velkommen, så snart man træder ind ad døren.

Følg dem på Facebook, så du kan følge med i, hvad der sker. Der er ofte musik enten torsdag eller fredag.

Fransk Polynesien | Papeete | Restaurant

Cali.stro

Dejligt køkken og skøn restaurant

Cali.stro hører uden tvivl til en af de bedste restauranter i byen. Vi fik både fisk, andebryst og steak, og alt var lækkert og veltilberedt. Også betjeningen er i top.

Hvis du kommer i weekenden, vil vi anbefale, at du bestiller bord.

Fransk Polynesien | Papeete | Restaurant

JOJO Pizza To’ata

JOJO Pizza To’ata med levende musik

Hvis du en aften får lyst til en pizza, så kan vi klart anbefale JOJO Pizza To’ata. De har et meget stort udvalg af lækre pizzaer, og betjeningen er både god og hurtig. Hvis du er heldig, er der også levende musik.

Kom tidligt, hvis du vil være sikker på at få et bord.

Fransk Polynesien | Rangiroa | Natur

Rangiroa

Paradis er palmer og turkisgrønt vand

Hvis du kommer til Fransk Polynesien, kan vi klart anbefale et besøg på Rangiroa, der er en af verdens største atoller.

Drømmer du om turkisblåt hav, strand og palmer, så er Rangiroa det perfekte sted. Slap af nogle dage i solen, og nyd den fantastiske udsigt.