Bolivia | Uyuni | Seværdighed

Salar de Uyuni

Salar de Uyuni

Salar de Uyuni er verdens største saltslette og er helt sikkert Bolivias største seværdighed. Uanset om du kommer i eller uden for regntiden, er det en kæmpe oplevelse, som ikke kan sammenlignes med ret meget andet.

Sørg for at få en god guide, som kan køre dig rundt og også gerne sørge for en god frokost ude midt i ingenting.

Nicaragua | San Juan del Sur | By

San Juan del Sur

Solnedgang i San Juan del Sur

Hvis man har brug for et par afslappende dage ved havet i Nicaragua, kan vi anbefale et besøg i den lille by San Juan del Sur ved Stillehavet. Der er mange restauranter på stranden, hvor man har den dejligste udsigt over bugten med de mange skibe.

Hvis man vil se det hele lidt fra oven, kan man tage en tur op til Kristusfiguren på det nærliggende bjerg.

Brunei | Bandar Seri Begawan | Café

Sapphira Cake House

Sapphira Cake House

Sapphira Cake House i området Kiulap er et rigtig hyggeligt og populært sted at besøge en lørdag eller søndag eftermiddag. De har et meget stort udvalg af meget farvestrålende kager, som heldigvis ikke alt for store, så man kan godt få plads til et par stykker. 

Vi kan også anbefale en af deres milkshakes.

Kina | Hongkong | Restaurant

Schragels Delicatessen

Schragels Delicatessen

Hvis du er ude efter lækker morgenmad, kan vi klart anbefale Schragels Delicatessen på Hongkong-øen. De har specialiseret sig i friske og ikke mindst sprøde bagels med flere forskellige typer fyld. Selve lokalet er hyggeligt, og betjeningen er god.

Det er et populært sted, så især i weekenden kan det være svært at få en plads.

Andre stater, USA | Nebraska | Natur

Scotts Bluff National Monument

Scotts Bluff National Monument

Scotts Bluff ligger på prærien i staten Nebraska. Der er tale om en klippeformation, som gennem tiderne har været et vartegn for rejsende over prærien – det lå på ruten Oregon Trail, som blev benyttet af nybyggerne.

Der er en fantastisk udsigt fra toppen af klippen over prærien, og mere amerikansk bliver det næsten ikke.

Brunei | Bandar Seri Begawan | Natur

Sejltur på Brunei River

Snabelabe

Den største oplevelse i Brunei var for vores vedkommende en sejltur på to timer ud i mangroveskoven, der omkranser Bandar Seri Begawan. Vi var heldige at se den kendte snabelabe og kom også helt tæt på et par krokodiller, og så var vi heldige at have en rigtig god guide, så vi lærte meget undervejs.

Vi kan anbefale en privat tur.

Laos | Luang Prabang | Sejltur

Senglao Cruise

Senglao Cruise og solnedgang

En sejltur på Mekongfloden for at nyde solnedgangen hører med til et besøg i Luang Prabang. Når du går tur langs floden, er der rigtig mange, som tilbyder disse sejlture, men vi vil gerne anbefale Senglao Cruise. Her er nem adgang til båden, der har en passende størrelse, og så er her dans og musik undervejs, som er meget afdæmpet og passer til stemningen. Der serveres også en drink og snacks.

Du kan sagtens købe billetter til samme aften, da her sjældent er mange mennesker.

Kina | Shanghai | Seværdighed

Shanghai Julemarked

Shanghai Julemarked

Hvis du skulle være så heldig at være i Shanghai i december måned, må du ikke snyde dig selv for et besøg på det tyske julemarked, der skulle være Asiens største. Her er virkelig hyggeligt med mange muligheder for at købe julepynt samt få noget at spise og drikke; man kan ikke undgå at komme i julestemning.

Man kan bestille billetter på forhånd, men hvis du kommer, når de åbner om eftermiddagen, skulle det nok være muligt at komme ind.