Sydkorea | Seoul | Restaurant

Yangtanjib

Yangtanjib koreansk restaurant

Når man kommer til Korea, skal man huske at prøve koreansk barbecue. Det er kød stegt nede ved bordet, og så bliver der serveret en masse småretter til. I Seoul finder man denne type restaurant over hele byen, men vi kan i hvert anbefale Yangtanjib, der ligger i området Seochon. Maden er god, og betjeningen er helt i top.

Prøv, om du kan blive betjent af Lily.

Mexico | CDMX | Restaurant

Yeccan Cervecería

Yeccan Cervecería

Yeccan Cervecería ligger i Roma Norte i Mexico City, de har både gode øl og god mad, og betjeningen er i top. De har mange haner med øl fra eget bryggeri, andre mexicanske bryggerier og udenlandske bryggerier. Dertil kommer en række flaskeøl. Man kan både sidde indenfor og ude på fortovet.

Et utrolig hyggeligt sted med gode øl.

Kina | Xi'an | Restaurant

Youyou Shaoniao Bistro

Youyou Shaoniao Bistro

Vi kan anbefale et besøg på den japanske restaurant Youyou Shaoniao Bistro, hvor du bl.a. kan få flere lækre ting sat på pinde, både kød, fisk og grøntsager. Du vælger selv, hvad du vil have, hvorefter kokken griller det hele for dig, og du kan sidde i baren og følge med i tilberedningen. 

De taler ikke meget engelsk, men de gør, hvad de kan, og man føler sig meget velkommen.