Den lille franske

Når vi går hjem fra Daikokucho Station, kommer vi forbi en lille hyggelig restaurant, og vi snakker tit om at besøge den. Vi kan dog ikke se, hvad det er for noget mad, og den er heller ikke oprettet på Google, men da den ser ud til at være populær, stikker vi hovedet ind en dag. Den unge kvinde bag disken siger straks, at hun ikke taler engelsk, og at menukortet kun er på japansk, men vi satser på, at det går med vores oversættelses-app.

Det viser sig, at maden er franskinspireret, så vi finder flere ting, vi får lyst til at smage,  og bestiller lidt forskelligt, som vi deler. Vi får både terrine, en lille ostetallerken, lækkert japansk oksekød og andebryst, og alt smager virkelig godt. Deres rødvin på glas prøver vi kun en gang; den er ikke så god. Vi kommer her i alt tre gange, og den ene gang er det på vores bryllupsdag.

Det er et pudsigt lille sted, hvor der kun er ni siddepladser ved en skranke rundt om køkkenet. Ejeren af stedet er helt alene om det hele, så det er nok meget godt, at det ikke er større. Det største minus er, at man må ryge her, og den ene gang er der en af gæsterne, der virkelig ryger meget. Maden er imidlertid rigtig god, og da vi kommer den sidste gang, er det også tydeligt, at vi bliver genkendt. Vi finder aldrig ud af, hvad stedet hedder, så vi kalder den bare den lille franske.