Kurashiki

Vi er fremme på Kurashiki Station søndag den 31. maj kl. 12, og vi går ud for at finde en bus, der kan køre os hen på hotellet. Den holder ved stoppestedet, men er helt fuld, og da der er en time til den næste, beslutter vi os for at gå til hotellet. Det er en gåtur på 25 minutter, men i 30 graders varme og med et kufferthjul, der driller, synes især Jens Peter, der trækker kufferten, at det er en lidt hård og varm tur. Vi har en enkelt overnatning på hotellet Kurashiki Ivy Square, der ligger i et ombygget rødstenskompleks, hvor der tidligere lå en bomuldsfabrik. Det er et flot hotel, der ligger perfekt, men der er ikke megen plads på værelset, og morgenmaden er lidt for kedelig med usædvanlig dårlig kaffe.

Kurashiki er en charmerende historisk kanalby, og vi bor i det velbevarede Bikan Historiske Kvarter fra Edo-perioden med hvidkalkede pakhuse, brostensbelagte gader og piletræer langs kanalerne. I dette område er købmændenes gamle huse og pakhuse bevaret, og de smalle gader er virkelig charmerende at gå rundt i. Vi starter med at finde et sted, hvor vi får noget koldt at drikke og en is, og derefter går vi bare rundt og kigger og tager en masse billeder. Her er virkelig varmt, så efter et par timer finder vi en hyggelig café, hvor vi kan sidde udenfor og nyde en iskaffe og lidt at spise.  Her bliver vi siddende et stykke tid. Vi går lidt mere rundt, runder hotellet, og om aftenen får vi usædvanlig lækker mad på restauranten ICHI. Da området er kendt for sin dyrkning af citroner, bestiller vi en citronøl, men den smager nu ikke ret godt. Da vi går hjem fra restauranten, er gaderne helt tømt for turister, og vi føler os meget alene.

Kurashiki er en rigtig charmerende by, som vi er glade for at have besøgt, men det gamle område er ikke så stort, så det er fint, at vi har valgt kun at have en enkelt overnatning.