La Cervecería

La Cervecería er en ølbar på Estados Unidos lige over for den bygning, som tidligere husede den amerikanske ambassade. Det er en bar i flere etager, men vi sidder altid ude på fortovet, da det er rigtig hyggeligt, og der altid er en behagelig brise samt træer og parasoller, som giver god skygge. 

De åbner hver dag kl. 17, og da kan man altid få bord. Hvis man skal spise, skal man ikke komme alt for sent, da der hurtigt bliver fyldt op om aftenen. De har et pænt stort ølkort, men vi tager for det meste en imperial stout; deres burgere hører helt klart til i den bedre ende. Det er også et af de steder, hvor vi ender med at blive kendt.