Nicaragua | Granada | Restaurant

Garden Café

The Garden Café

Garden Café i Granada har byens bedste morgenmad. De har åbent hele dagen, så man kan også kigge forbi til frokost, kaffe og aftensmad. De har gode caféretter som sandwich, burgere og diverse pastaretter.

De ligger tæt på byens centrale torv, og lokalet er hyggeligt med en flot have, butik og kaffebar.

Der lægges vægt på bæredygtighed, og de er gode til at holde kvaliteten hele vejen igennem.

Singapore | Singapore | Seværdighed

Gardens by the Bay

Gardens by the Bay

Gardens by the Bay er en af Singapores helt store seværdigheder, og vi kan bestemt anbefale et besøg. Det er et område med såkaldte supertræer, hvor det er muligt dels at komme op på en gangbro mellem to “træer”, dels at komme op i det højeste “træ”. Her er en fantastisk udsigt over både havnen og byen.

Området byder på flere spændende ting, så sæt gerne god tid af.

Chile | Atacamaørkenen | Gejser

Geysers del Tatio

Geysers del Tatio

Vi kan anbefale et besøg i Atacamaørkenen i det nordlige Chile, og hvis man bor i den lille by San Pedro, kan man komme på flere spændende udflugter.

Et besøg i nationalparken Geysers del Tatio er en stor oplevelse. Området består af ca. 80 gejsere og er det højest beliggende område med termisk aktivitet i verden. Hvis man kommer meget tidligt om morgenen, kan man nyde solopgangen.

Man er oppe i 4.320 meters højde, så husk varmt tøj, da det er ret koldt.

Kina | Chengdu | Seværdighed

Giant Panda Breeding

Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding

Man kommer ikke uden om, at Chengdus største seværdighed er pandaerne, så selvfølgelig skal man besøge et af de steder, hvor man kan se dem. Vi besøgte Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding, der ligger lidt nord for centrum, og vi fik set mange af de flotte og meget søde dyr. Vi synes dog ikke, at stedet er specielt publikumsvenligt, da vi savnede noget information på engelsk.

Vi hyggede os næsten ligeså meget med at kigge på de mange pandafigurer, som man finder alle steder i byen. Byen er virkelig gået all in på pandaer.

Sydkorea | Seoul | Restaurant

Goatt Deli

Goatt Deli i Seoul

Hvis du kommer forbi området Seochon og har lyst til en pizza, kan vi anbefale et besøg hos Goatt Deli. Pizzaerne er virkelig gode, deres pommes frites er fantastiske, og så er her billigt og rigtig hyggeligt.

Der er flere borde på 1. sal, men vi synes, det er hyggeligt at sidde i vinduet nede i stuen, så man kan kigge ud på gaden.

Australien | Melbourne | Seværdighed

Great Ocean Road

Twelve Apostles, Great Ocean Road

Great Ocean Road er en af Australiens store seværdigheder, og hvis du bor i Melbourne, er det nemt at komme dertil, hvis man lejer en bil. Hele vejen er på 243 km, og vi anbefaler, at man holder ind mange steder og nyder den fantastiske kyststrækning. Twelve Apostles er det mest kendte sted, men der er bestemt andre flotte udsigtspunkter.

Hvis du tager en enkelt overnatning undervejs, kan du nå det meste på to dage.

Colombia | Guatapé | By

Guatapé

Guatapé

Guatapé er en utrolig hyggelig og farverig lille by, som ligger ca. 80 km øst for Medellín. Den er især kendt for sine zocalos, som er flotte dekorationer på den nederste del af husenes facader, som i nogle tilfælde viser, hvem der holder til i det pågældende hus.

Man kan nemt bruge et par timer her.

Argentina | Bariloche | Guide

Guiden Diego

Guiden Diego

Hvis du har lyst til en guidet gåtur i Bariloche, hvor du bliver klogere på tyskernes tilstedeværelse i byen, kan vi klart anbefale en tur med Diego. Han ved en masse, er meget engageret, og så taler han rigtig godt engelsk.

Han har også andre ture, så spørg ham endelig.