Den Forbudte By

Siden 1925 har hele området Den Forbudte By fungeret som museum, og man kan kun komme ind, hvis man har købt billet på forhånd til en specifik dag og et specifikt klokkeslæt. Museet har typisk mellem 17 og 19 millioner besøgende om året, og 80.000 personer er det maksimale antal gæster, der må komme ind pr. dag. Billetterne bliver frigivet en uge i forvejen, og Hanne følger lidt med online i tiden op til og kan se, at de hurtigt bliver udsolgt. Derfor beslutter vi os for at betale lidt ekstra og købe billetter gennem Viator.com, så vi er sikre på at kunne besøge Beijings største seværdighed. Vi har billetter til onsdag den 19. august kl. 11.00, og vi står tidligt op, da vi har læst, at det kan tage tid at komme gennem deres sikkerhedstjek. Det går nu hurtigere end forventet, så vi kommer en time for tidligt og må vente, til det bliver vores tur. Endelig kommer vi ind og kan starte vores besøg. Man går ind i den sydlige ende og ender med at gå ud i den nordlige ende.

Den Forbudte By var den kinesiske kejsers hovedpalads i 500 år under Ming- og Qing-dynastierne, og 24 forskellige kinesiske kejsere regerede riget herfra indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Det enorme kompleks blev opført mellem 1406 og 1420, dækker 720.000 m2, indeholder 980 bevarede bygninger og er verdens største paladsanlæg i træ. Der er vand hele vejen rundt om byen. Området fungerede som en by i byen med store og små bygninger, kæmpe pladser og smalle gader samt flere templer. Den fik navnet Den Forbudte By, fordi almindelige mennesker ikke måtte komme ind; kun kejseren, kejserens familie og det store hof havde adgang.

Efter at have gået gennem indgangen kommer vi direkte ud på en meget stor plads, og selvom der er mange besøgende, er der nu stadig god plads. Vi besøger flere både små og store pladser med mange smukke bygninger og går også gennem nogle af de lidt smallere gader og gårdhaver. Vi sætter os på en bænk for at få noget koldt at drikke, da her er meget varmt, og besøger også en souvenirbutik. Efter to timer er vi nået op til den nordlige udgang, og vi er enige om, at det er et imponerende stort og meget flot område, som man bestemt skal besøge, men at det også bliver lidt ensformigt, da de fleste af bygningerne efter et stykke tid ligner hinanden. Nu har vi selvfølgelig også besøgt ret mange paladser de sidste par år, hvilket sikkert spiller ind.

Planen var egentlig at besøge parken over for udgangen, da her skulle være en flot udsigt over Den Forbudte By, men da det er meget varmt, og det ser ud til at inkludere  en frygtelig masse trapper, beslutter vi os for at droppe det og går tilbage til hotellet i stedet for.