Den offentlige transport

Osaka er en alt for stor by til, at man bare kan gå rundt, og taxaerne er alt for dyre, så vi finder allerede den første dag ud af at bruge den offentlige transport. Vi køber et ICOCA-rejsekort hver i en automat på Namba Station; vi betaler 500 yen i depositum, og så fylder vi 5.000 yen på til at rejse for. Det svarer til 200 kr., og så har vi til et stykke tid. Vi betaler typisk 6-8 kr. for en tur med metroen, hvilket er ret billigt, synes vi. En tur til Kyoto med metro og derefter tog koster kun 28 kr. Kyoto ligger 60 km væk, og turen tager fra mellem en time og halvanden time, alt efter hvilket tog vi er heldige at fange. En stor fordel ved ICOCA-rejsekortet er, at det kan bruges over hele Japan, bortset fra til Shinkansen.

Vi bor meget tæt på Imamiya Station; det tager kun fem minutter at gå derhen. Her holder Osaka Loop Line, der, som navnet siger, kører i en ring rundt om centrum og holder ved nogle af de lidt større stationer. Man skal dog lige være opmærksom på, at den ikke bare kører rundt. Hvis man tager den med uret, skal man skifte på Tennojí Station, og her kan det godt være svært at finde den rigtige perron, når man skal videre hjemad. Man skal også huske at tage den linje, der hedder local, for ellers stopper den ikke på vores station. Det prøver vi kun én gang.

På Imamiya Station holder også linje Q, der kører et stop nordpå til JR-Namba Station, hvor den har endestation; den tager vi rigtig tit. Når man står af her, kan man gå ad den underjordiske Namba Walk med masser af butikker og spisesteder samt vores favoritsupermarked, og når man kommer over jorden, er man i områderne Namba og Dotonbori. Tager man linje Q et stop i den anden retning til Shin-Imamiya, kommer man til området Shinsekai, som vi også besøger en del. Her holder Osaka Loop Line også.

Imamiya Station er en fin station med spor i to etager, men det kan godt betale sig at få styr på køreplanen, da begge linjer kun kører én gang hvert kvarter. Der kommer ofte tog, der bare kører igennem, og der er det vigtigt ikke at stå for tæt på kanten, da de kører usædvanligt hurtigt gennem stationen, uanset hvor mange mennesker der står.

Går vi lidt længere væk til Daikokucho Station, kan vi tage både linje M og linje Y, som begge kører op til området nord for Dotonbori. De kører hele tiden, så der behøver vi ikke tjekke nogen køreplan. Linje M kører i øvrigt til Shin-Osaka Station, hvor Shinkansen holder. Det tager godt 10 minutter at gå over til stationen, men nogle gange vælger vi at køre hertil, når vi skal hjem inde fra centrum, for så kan vi købe banh mi med hjem til aftensmad hos caféen Fan Tapi.

Der er ikke så mange busser i Osaka, så vi kører kun med bus de gange, vi skal i IKEA for at købe knækbrød. Første gang tager vi en bybus derud, hvilket er nemt hjemme fra os, men vi skal gå temmelig langt i den anden ende. Da vi er kommet derud, finder vi ud af, at IKEA har en shuttlebus, hvilket er lidt nemmere. Der kan vi også bruge vores rejsekort.

Vi bliver ret glade for og gode til at bruge den offentlige transport i Osaka, og det er dejligt, at det er så forholdsvis billigt.

På vores ture rundt i landet kører vi flere gange med Japans højhastighedstog Shinkansen, som har indtil flere forskellige linjer. Vi er imponerede over, hvor præcise de er, men sammenlignet med togene i Kina virker de lidt mere slidte, og så er de også ret dyre at køre med. Vi synes, det kunne have været sjovt at se, hvor hurtigt man kører, som vi kunne i Kina, men den information har man ikke valgt at vise.