Sumobrydershow

Når nu vi er i Japan, kunne vi godt tænke os at se sumobrydning. Professionelle sumoturneringer afholdes seks gange om året i Japan. Hver turnering varer 15 dage, hvor bryderne kæmper én gang om dagen. De tre afholdes i Tokyo (januar, maj og september), mens de resterende tre finder sted i henholdsvis Osaka (marts), Nagoya (juli) og Fukuoka (november). Eftersom vi ikke når turneringen i Osaka i marts, og da vi ikke kan få billetter til turneringen i Tokyo, da vi er der i maj, må vi nøjes med at se et sumobrydershow. Vi køber billetter til et show i Namba Parks på Hannes fødselsdag den 7. juni.

Vi er forberedt på, at det er et show henvendt til turister, og ved ikke helt, hvad vi kan forvente, men vi bliver glædeligt overraskede over, hvor godt de gør det, og vi føler os godt underholdt. Der er fire brydere med i showet, og de to største vejer henholdsvis 170 og 200 kg. Den største af dem er meget stor og ser ikke for sund ud.

De starter med at vise, hvordan man hilser på hinanden inden kampen, og viser nogle af de stillinger, man skal kunne stå i. Derefter forklarer de nogle af reglerne. Man må eksempelvis ikke slå med knyttede næver eller sparke; stikke i øjnene eller ramme modstanderens ansigt; trække i modstanderens hår; bøje, vride eller brække modstanderens fingre; kvæle modstanderen eller tage fat i halsen. Man har vundet, hvis modstanderen træder uden for ringen eller rører gulvet med kroppen. Efter denne demonstration kæmper de indbyrdes i en lille turnering, og det ender med, at den slankeste af bryderne vinder.

Så er det publikums tur til at komme på gulvet og kæmpe mod bryderne. Der er trukket lod mellem dem, der har meldt sig til at deltage, hvilket i øvrigt er rigtig mange; vi har ikke meldt os. Deltagerne får en dragt på, så de ser lidt tykkere ud, og de har selvfølgelig ikke en chance, bortset fra et enkelt barn, der får lov at vinde. Det er ret sjovt, og vi morer os.

Derefter er showet slut, og Hanne bliver fotograferet sammen med bryderne, inden vi tager ud for at spise.