Ecuador | Cuenca | By

Cuenca

Cuenca, Ecuador

Cuenca er Ecuadors tredjestørste by, og den er bestemt et besøg værd.

Cuencas historiske centrum er på UNESCOs Verdensarvsliste. Parque Calderón er byens naturlige centrum med domkirken som naturligt samlingspunkt, og her er mange smukke huse. Byens blomstermarked er farverigt, og her er også flere hyggelige markedshaller.

Byen er ikke så stor, men man kan sagtens hygge sig en uge, da her er virkelig mange gode restauranter.

Peru | Cusco | By

Cuscos historiske centrum

Cuscos historiske centrum

Cusco var inkaernes historiske hovedstad fra det 13. århundrede indtil spaniernes erobring og er i dag på UNESCOs Verdensarvsliste. Den smukke Plaza de Armas er byens naturlige centrum og bestemt et besøg værd, og det samme er mange af de små gader i dette område samt Qorikancha, der var inkaernes vigtigste tempel.

Det er nemt at komme til Cusco med fly eller bus, og byen er det naturlige udgangspunkt for ture til Valle Sagrado og Machu Picchu.

Laos | Luang Prabang | Café

DaDa Cafe

DaDa Cafe i Luang Prabang, Laos

Hvis du kan lide en god stærk kop kaffe, skal du gå ned til DaDa Cafe, der ligger nede ved Mekongfloden. Her kan du vælge at sidde inde, ude på fortovet eller på den anden side af vejen, så du kan nyde udsigten over floden.

De opererer med fire forskellige typer kaffebønner, så du kan få din kaffe, ligesom du vil have den.

Malaysia | Kuala Lumpur | Restaurant

DenHygge

DenHygge

Hvis man får lyst til dansk smørrebrød, mens man er i Kuala Lumpur, så fås det ikke bedre end på restauranten DenHygge. Her er alle de kendte stykker smørrebrød som f.eks. marineret sild, fiskefilet, rullepølse og leverpostej, og Niels er uddannet slagter, så alt er lavet fra bunden.

Restauranten ligger lidt langt fra centrum, men det er nemt nok at komme hertil med en Grab.

Australien | Melbourne | Restaurant

Denmark House

Denmark House

Hvis det er lang tid siden, du har været hjemme i Danmark, eller du bare rigtig godt kan lide dansk mad, så kan vi anbefale et besøg i Denmark House i Little Bourke Street. Du behøver ikke at være medlem for at besøge restauranten, som serverer smørrebrød til frokost og andre danske retter om aftenen. Alt er veltillavet, og der er også danske øl og et større udvalg af snaps.

Bemærk, at der er lukket i weekenden.

Vietnam | Hanoi | Byområde

Det gamle kvarter

Gammel bydel i Hanoi

Hvis du kommer til Hanoi og kun er her få dage, skal du bo inde i det gamle kvarter. Her er kaotisk, men fantastisk, med scootere, gamle smukke huse, gadesælgere, kaffebarer og gode restauranter. Man kan hurtigt fare vild i alle de smalle gader, der går på kryds og tværs, og man skal lige vænne sig til trafikken, men man bliver hurtigt forelsket i dette område.

Er du her i lang tid, som vi var, kan vi anbefale at bo i området Trúc Bạch, der ligger lige nord for det gamle kvarter.

Thailand | Chiang Mai | Seværdighed

Det Hvide Tempel

Det Hvide Tempel, Chiang Rai

Et af de mest kendte templer i Thailand er Det Hvide Tempel i Chiang Rai, og der er mange muligheder for en tur hertil, hvis man bor i Chiang Mai.

Det er et meget specielt tempel, som i dag mere er en seværdighed end et tempel, men vi kan bestemt anbefale et besøg.

Malaysia | Kuala Lumpur | Restaurant

Donkai

Donkai

Hvis du vil have en lidt anden madoplevelse i Kuala Lumpur, kan vi anbefale et besøg på Donkai, som ligger på hovedgaden Jalan Bukit Bintang. Her steger man selv sin bøf færdig nede ved bordet, og der serveres ris og god misosuppe til. 

Maden er lækker og billig, og du får en rigtig god betjening.