TelefériQo

Quito ligger i 2.850 meters højde, men man kan komme endnu længere op, idet man kan tage en svævebane op til toppen af det bjerg, som vi kan se fra vores stuevindue. Svævebanen TelefériQo går op til 4.050 meters højde, og mellem jul og nytår – en dag, hvor sigtbarheden er god – tager vi en Cabify til stationen, hvorfra svævebanen går. Der er en hel del flere mennesker, end vi havde regnet med, så vi må stå i kø for første gang i lang tid. Det er også første gang, at vi bliver bedt om dokumentation for vaccination, og heldigvis accepterer de det danske coronapas, som vi har som app på telefonen.

Da vi er kommet op, nyder vi udsigten fra et par udsigtsposter, hvorefter vi går lidt længere op ad bjerget – vi bliver hurtigt forpustede, da vi er så højt oppe. Vi kommer op til et sted, hvor man kan leje heste, og her sætter vi os og får en kold cola. Her er en virkelig flot udsigt over Quito, og det er sjovt, som skyerne hele tiden ændrer sig. Det ene øjeblik er der fuld sol, og vi kan se hele byen, og det næste øjeblik kommer skyerne ind over bjerget, og vi kan næsten ikke se noget. Vi går en anden vej ned til svævebanen og tager en kop kaffe og en kage, inden vi stiller os i kø for at komme ned til byen.

I køen falder vi i snak med en mand fra Guayaquil, som er ved at lave en YouTube-kanal om Ecuador sammen med sine børn, og han filmer hele tiden. Han får også lov at filme os, mens han stiller os et par spørgsmål. Da vi kommer ned, kan vi ikke få fat i en Capify, så vi ender med at tage en taxa.