Australien | Sydney | Restaurant

Song Nhi Vietnamese

Song Nhi Vietnamese

Song Nhi er en lille vietnamesisk restaurant i bydelen St Leonards, som man måske umiddelbart nemt kan komme til at gå forbi. Men det er en fejl. Her er dejlig og meget billig mad, og efter bare få besøg bliver man taget imod som en ven af huset. Vi anbefaler, at man bestiller flere forskellige retter til deling.

Du skal være opmærksom på, at der er lukket om mandagen. 

Colorado, USA | Denver | Bar

Spangalang Brewery

Spangalang Brewery

Spangalang er et meget lokalt bryggeri i Denver, som ligger i området Five Points.

Det skal især fremhæves for de mange arrangementer i løbet af ugen, hvor vi især hyggede os med open mic.

De har også gode øl.

Malaysia | Kuala Lumpur | Seværdighed

Sri Maha Mariamman

Sri Maha Mariamman

Sri Maha Mariamman er et hinduistisk tempel, som ligger i Kuala Lumpurs Chinatown, og vi vil helt bestemt anbefale et besøg. Det er både farverigt og smukt, og så er der utrolig mange sjove detaljer. Du kan være heldig at opleve både musikere og en ceremoniel handling, mens du er der.

Vær opmærksom på, at der er lukket mellem kl. 13.00 og 16.00.

Thailand | Chiang Mai | Restaurant

Sushi Umai

Kokke på stribe hos Sushi Umai

Sushi Umai er efter vores mening den bedste sushirestaurant i Nimman, og vi vil bestemt anbefale et besøg. Her er lækker sushi og mange andre japanske retter til meget rimelige priser, og så kan man følge med i sushikokkenes arbejde, hvis man sidder i baren.

Hvis du planlægger et besøg fredag eller lørdag aften, vil vi anbefale, at du bestiller bord.

Australien | Sydney | Seværdighed

Sydney Harbour Bridge

Sydney Harbour Bridge

Sydney Harbour Bridge er en af verdens mest ikoniske broer, og man kommer ikke uden om dette bygningsværk, hvis man besøger Sydney. Broen forbinder centrum med den nordlige del af Sydney, og vi kan bestemt anbefale, at man går hele vejen over. Så kan man nyde udsigten til Sydney skyline, Operahuset og havnen. 

Vi synes, man får den bedste udsigt, hvis man går fra nord mod syd.

Australien | Sydney | Seværdighed

Sydney Opera House

Sydney Opera House

Man kan ikke sige Sydney uden at sige Operahuset, og slet ikke hvis man er dansker. Brug tid på at gå rundt om bygningen og sejle rundt om bygningen, og snyd heller ikke dig selv for en rundvisning, hvor du får hele historien om den danske arkitekt Jørn Utzon.

Her er hele tiden forskellige forestillinger, så vi kan også anbefale at købe billetter til en koncert, så man også får den del med.

Malaysia | Kuala Lumpur | Bar

Taps Beer Bar

Taps Beer Bar

Taps Beer Bar er helt klart et besøg værd, hvis man er ude efter lidt mere specielle øl. De har en række haner med mange typer øl og fra flere forskellige bryggerier, både asiatiske og europæiske. 

Fredag og lørdag aften er her levende musik fra kl. ca. 20.30.

Mexico | Oaxaca | Restaurant

Tastavins

Tastavins, Oaxaca, Mexico

Tastavins i Oaxaca er et rigtig hyggeligt sted, som har specialiseret sig i vin og tapas, men også deres pastaretter er virkelig lækre. Kvaliteten er i top, og det er samtidig et af de billigste steder i byen.

Det er et lille sted, så bestil gerne bord, eller tag et glas vin i baren, mens du venter.