Panamakanalen

En sejltur på Panamakanalen står øverst på ønskelisten, så vi booker en tur gennem Viator.com. Vi bliver hentet på vores hotel om morgenen, og bussen samler endnu et par op på vejen – Jane og Doug fra Texas, som også er ude på en længere rejse. Vi kører ud til Gamboa, hvor vores båd venter, og især det sidste stykke vej er virkelig dårligt. Vi går om bord på Pacific Queen, som har plads til 300 passagerer, men grundet pandemien er vi kun 17, så vi får alle en god plads. Vi får efterfølgende at vide, at det kun er et par uger siden, at man er begyndt at sejle med turister igen. Sejlturen er på fire en halv time, og vi er heldige med vejret – det regner kraftigt på vej ud til båden, men det holder op efter et kvarters sejlads. Vi har en guide, som undervejs fortæller om etableringen af Panamakanalen.

KanalenDet første forsøg på at konstruere en kanal begyndte i 1880 under fransk lederskab. Efter at dette forsøg fejlede, og 21.900 arbejdere døde, blev projektet med at bygge en kanal overtaget af USA. På vej ud til Gamboa kommer vi forbi en mark, hvor franskmændene har sat hvide kors for at mindes dem, der døde, hvoraf de fleste i øvrigt døde af gul feber, malaria og slangebid. USA færdiggjorde kanalen i begyndelsen af 1900-tallet, den åbnede i 1914, og da kanalen stod færdig, anslås det, at 27.500 arbejdere alt i alt havde mistet livet. Kanalen blev bygget med hjælp af ingeniørtropper fra USA's hær, og USA skulle administrere dén og et ca. 8 km bredt område på hver side af kanalen, Panamakanalzonen. USA overdrog ejerskabet af Panamakanalen til Panama den 31. december 1999. 

Panamakanalen er 82 km lang, og den forbinder Atlanterhavet med Stillehavet og deler Nordamerika og Sydamerika. Den oprindelige kanal har to afdelinger med sluser på Stillehavssiden og en på Atlanterhavssiden. Kanalen har to løb, så der kan gå skibe i begge retninger samtidigt, og højdeforskellen fra havet til Gatunsøen er 26 meter. Vi kommer igennem de to sluser på Stillehavssiden, først Pedro Miguel-slusen og derefter Miraflores-slusen; hvert slusekammer er 305 meter langt, 33,5 meter bredt og 26 meter dybt. Når man bygger et skib, sørger man for, at det opfylder Panamax-målene, som sikrer, at det kan gå gennem kanalen. Målene er begrænset af slusekamrenes bredde, kanalens dybde og skibets højde efter opførelsen af broen Puente de las Américas. Et tredje bredere sluseløb blev bygget i perioden 2007-2016, som nu gør det muligt for større skibe at komme igennem, og man opererer med et nyt mål “New Panamax”. 

Skibet flyttes ind af slæbebådenDet store skib bag os får hjælp af to slæbebåde og bliver trukket ind i slusen af små lokomotiver, som kører på slusekanten. Prisen for at komme igennem kanalen beregnes i øvrigt efter skibets kapacitet, hvilket for de store containerskibe vil sige, at der er en pris pr. container, uanset om de er fuldt lastet eller ej. Prisen er 74 dollars pr. container, så de største skibe betaler 1,2 mio. dollars for at komme igennem. Panamakanalen er en af landets vigtigste indtægtskilder.

Der er færre skibe i kanalen, end vi havde forventet, og det undrer os, for da vi er kommet igennem på Stillehavssiden, ligger der rigtig mange skibe i kø – den største trafik er åbenbart om morgenen og efter kl. 15. Vi har dog en rigtig hyggelig tur og snakker en del med Jane og Doug, som planlægger at holde jul i Italien og nytårsaften i Paris.