Peace Memorial Park

USA bombede Hiroshima den 6. august 1945 for at tvinge Japan til en betingelsesløs overgivelse og afslutte Anden Verdenskrig. Amerikanerne ønskede at undgå en langvarig og blodig invasion af det japanske fastland, og Hiroshima blev udvalgt som et primært mål, da byen var en vigtig industriby med store militære installationer og mange soldater. Et amerikansk B-29 bombefly kastede uranbomben "Little Boy" og detonerede den 600 meter over byen. Eksplosionen dræbte øjeblikkeligt omkring 70.000 til 80.000 mennesker og ødelagde 8 kvadratkilometer af byen. Man valgte at bombe en morgen kl. 8.15, hvor der var flest mennesker på gaden på vej til arbejde. Peace Memorial Park er anlagt i det område, hvor bomben faldt.

Vi starter fredag den 29. maj med en guidet gåtur i Peace Memorial Park, hvor vi mødes kl. 11.00 med guiden Maria, der er fra Pakistan, og et ægtepar og deres 16-årige søn, der er fra en meget lille by i Utah, USA. Vi bliver desværre ret hurtigt en lille smule trætte af guiden. For det første går hun ud fra, at vi kender alt til, hvad der skete den 6. august 1945, så det går hun ret let hen over, og for det andet bruger hun de første ti minutter på begejstret at fortælle om de fantastiske amerikanere, der tog til Hiroshima for at hjælpe japanerne efter bombningen af deres by. Vi har lidt svært ved at se amerikanerne som helte i den sammenhæng.

Efter indledningen ved mindesmærket for de amerikanere, der kom for at hjælpe, går vi forbi museet, hvor der i vinduet står et ur. Her kan man se, hvor mange dage der er gået, siden Hiroshima blev bombet, men også hvor længe siden det er, at der sidst blev foretaget en atomprøvesprængning i verden. Det er kun gået 745 dage, siden amerikanerne foretog en sprængning i Nevada. Derefter bruger vi noget tid i en bygning, hvor der blev afholdt G7-topmøde i Hiroshima i 2023, hvilket, vi nu ikke synes, er særlig interessant. Vi er lidt ligeglade med, hvilken stol Joe Biden sad i.

Vi besøger derefter mange forskellige mindesmærker, kommer forbi den evige flamme og er nede i en kælder, som man har bevaret. Her kan vi læse om en ansat i det pågældende hus, der kort før kl. 8 gik ned i kælderen for at hente nogle papirer, han skulle bruge til dagens arbejde, og derved overlevede bombningen. Da vi kommer forbi et mindesmærke for børnene, er en skoleklasse netop ved at synge en smuk sang, og det er meget bevægende. Ved dette mindesmærke er der en udstilling af små papirtraner, som folk over hele verden har lavet og sendt til børnene i Hiroshima for at vise, at man ikke har glemt, hvad der skete. Når samlingen af papirtraner bliver for stor, genbruger man papiret, og det bliver bl.a. brugt i nogle af de ting, man kan købe i souvenirbutikkerne. Vi går derefter forbi en mindeplade, der er opsat på stedet for bombens hypocenter, hvilket vil sige det punkt på jordoverfladen, der ligger direkte under detonationen i luften.

Vi slutter af i den nordligste ende af parken, hvor man på den anden side af floden finder resterne af den regionale industriudstillingshal, der lå meget tæt på bombens hypocenter. Ruinen, der i dag er omdøbt til Atomic Bomb Dom, er blevet Hiroshimas monument for freden, og den blev i 1996 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Her slutter turen, og selvom vi ikke er imponerede over guiden, er vi dog blevet lidt klogere.

Vi finder en café, hvor vi kan få noget at drikke, og besøger derefter en souvenirbutik, inden vi går hen til museet. Hiroshima Peace Memorial Museum fortæller historien om, hvad der skete om morgenen den 6. august 1945 og i dagene efter, og der er mange frygtelige billeder fra det ramte område. Desværre er det første lokale, vi kommer ind i, for lille til alle de mange besøgende, så det er lidt svært at stoppe op og fordybe sig i nogle af historierne og kigge på nogle af de ting, man har bevaret. Men frygteligt er det.

Efter besøget på museet er vi på endnu en café, går endnu en tur gennem parken og er også endnu en tur gennem arkaden, som vi besøgte dagen før. Vi drikker en øl på et lidt større sted, inden vi vender tilbage til hotellet. Det har ikke været den mest opmuntrende dag, men vi er glade for besøget i både parken og på museet, da bombningen af Hiroshima er en vigtig del af verdenshistorien, der ikke må glemmes.