Juan Valdez Café

I 2002 skabte la Federación Nacional de Cafeteros, en non-profit organisation, der repræsenterer mere end 540.000 kaffeproducerende familier, Juan Valdez-mærket, som er opkaldt efter det ikon, som i mere end 50 år har repræsenteret colombiansk kaffe i verden. Juan Valdez er en fiktiv person, der har optrådt i reklamer og repræsenterer en colombiansk kaffebonde.

Vi støder på disse kaffebarer alle steder, og vi besøger oftest den, der ligger i indkøbscenteret Santafé, og den, der ligger på Carrera 43A på fortovet ved siden af BoConcept, men besøger også caféen over for Parque Lleras et par gange. Vi tager for det meste en kold kaffe og falder lidt for den, som hedder crema de whisky – det er kaffe med bailey, is og flødeskum.