Seværdighederne
De største seværdigheder i Medellín er efter vores mening dem, der har tilknytning til den historie, byen har, og dermed også den udvikling, som den har været igennem, hvilket igen vil sige, at vi får rigtig meget ud af de guidede gåture, vi er på.
Medellín har også et kunstmuseum, Museo de Arte Moderno, og der går vi ud en dag. De har desværre kun åbent for den permanente udstilling den dag, vi er der, da de er ved at skifte udstilling. Udstillingen er ret lille, men bygningen er flot, og der er en fin udsigt over byen oppe fra den øverste etage.
Vi besøger derudover tre andre museer i byen. De er meget forskellige, men meget interessante på hver deres måde.