Xochimilco

Efter besøg i Coyoacán kører vi til Xochimilco, og det virker til, at alle andre skal samme vej som os – det er weekend, og mange tager på udflugt hertil. Byen er et gammelt arbejderkvarter, og man kan tydeligt se, at folk her er fattigere end i Coyoacán, som vi netop har besøgt. 

Stedet er kendt for sine mange kanaler, der er det sidste levn efter et enormt vandtransportsystem bygget af aztekerne. Navnet Xochimilco er en kombination af Nahuatl-ordene xochitl og milli og betyder "hvor blomsterne vokser." Xochimilco er bygget på stedet for en præ-colombiansk by og er berømt for sine chinampas (flydende haver), og de blomster, der dyrkes her, sælges i hele Mexico City. 

Vi havde spurgt Sal, om vi skulle booke hjemmefra, men da vi kommer frem, er det tydeligt, at det ikke er nødvendigt, da der er virkelig mange både – Sal har et fast sted, hvor han får rabat, så der går vi hen. Man bliver sejlet rundt i trajineras, der er farverige, gondollignende både, og bådføreren bruger en stage til at komme frem. Mange bruger bådene til at holde picnic samt fejre fødselsdag eller polterabend, og små både med mad og øl flyder forbi, og man kan købe forskellige former for souvenirs og hyre mariachibands, hvor man betaler en pris pr. sang. Sal fortæller, at der indimellem også holdes bryllupsfester her, så gæsterne sejler rundt i en række både. Vi har bare bestilt en enkelt times sejlads og nøjes med at nyde en corona. Det hele er meget festligt, meget mexicansk og en lille smule kaotisk. 

Derefter kører vi hjem; vi bruger næsten ligeså lang tid på at komme ud af området, som da vi kørte dertil, så vi er først hjemme ved firetiden. Vi har haft endnu en rigtig hyggelig dag med Sal.