De lokale restauranter

Der er mange boder og billige restauranter med lokal mad, og der går lidt tid, inden vi tager os sammen til at prøve et af stederne. Meget af maden ser mildest talt underlig ud, og mange steder sælger de en mærkelig blanding af forskellige dele fra fjerkræ, bl.a. andenæb, som vi ikke har lyst til at prøve. Som vi fandt ud af i Chengdu, bliver kylling og and oftest serveret med en masse ben og brusk, som man spytter ud, mens man spiser, og på et tidspunkt ser vi en ung pige spise hønsefødder, hvilket ikke ser særlig lækkert ud.

Vi beslutter os til sidst for en restaurant på gågaden, hvor hende, der står ude på gaden og lokker folk indenfor, er meget charmerende. Vi bliver taget virkelig godt imod, og den unge pige, der ekspederer os, taler lidt engelsk. Det virker til at være en familierestaurant med folk i alle aldre og ikke mindst en masse børn, der løber rundt. Menukortet er på engelsk, selvom det ikke er alle oversættelser, de er sluppet lige heldigt fra, og det er også muligt at få hund, hvad vi dog fravælger. Det viser sig, at mange af retterne kan laves uden chili, så vi får flere både gode og billige retter og finder bl.a. ud af, at der ikke er meget kød på vagtler. Vi kommer tilbage et par gange, men Hanne er mere begejstret, end Jens Peter er, og kvaliteten er måske heller ikke den bedste. Stedet og menneskene er nu charmerende nok. Den bedste ret er deres dumplings i en klar bouillon med kål.

Vi prøver en enkelt anden lokal restaurant, Forest Gump, men der er lidt for mange ben i anden, og vi kommer til at bestille noget, der hedder taro, som, vi tror, er kød i strimler. Det viser sig at være en rodfrugt, som smager kedeligt og meget jordet. Servicen er heller ikke den bedste.