Vores hotel
Vi bor på Wing Hotel – Pedestrian Street på værelse 501. Værelset er noget mindre, end vi havde forventet, og her er ikke noget garderobeskab, så vi er lidt negative de første par dage. Vi finder dog ud af at sætte to kufferter i vindueskarmen, og da bruseren er rigtig god og beliggenheden perfekt, bliver vi med tiden helt glade for at bo her. Som navnet siger, ligger hotellet midt på gågaden, og vi synes, det er dejligt, at der liv, så snart vi kommer ud på gaden, og så har vi kun fem minutter ned til floden.
Der går lidt tid, inden vi finder ud af, hvordan toilettet virker, da der kommer varme i sædet, så snart vi tænder lyset på badeværelset. Det bliver hurtigt alt for varmt at sidde på, men Jens Peter finder ved hjælp af oversættelses-appen på telefonen heldigvis ud af, hvor man kan slå varmen fra på den store fjernbetjening, der ligger ved siden af toilettet. Vi tør ikke bare trykke på de forskellige knapper, da vi risikerer at blive spulet både det ene og det andet sted. Som flere andre steder i Asien er her en glasvæg ud til værelset, så værelset bliver lyst op om natten, når en af os går på toilettet. Det lærer vi aldrig at forstå det smarte ved. I stueetagen er der både vaskemaskine og tørretumbler samt sæbe til fri afbenyttelse, hvilket er en rigtig god ting.
De første par uger er vi lidt irriterede over, at vi aldrig kan vide, hvornår der er rengøring af værelset. Vi går typisk ud kl. 10.30 og er tilbage mellem kl. 14 og 15, og nogle gange er der gjort rent, og andre gange kommer de så sent som kl. 17.30. Det er ikke, fordi vi behøver at få gjort rent hver dag, men da de også kommer med vand og kaffe, er det meget rart, at de kommer forbi. Vi må også to gange ud og lede efter toiletpapir, da de aldrig stiller en ekstra rulle. En eftermiddag, hvor vi tager en time på øjet, har vi hængt skiltet med “Vil ikke forstyrres” på døren, og alligevel banker de på og vækker os, og en anden dag kl. 17.45, hvor vi sidder og snakker med Hannes bror, kommer de ind i værelset og stiller sig lige ved siden af sengen med rent sengetøj, så vi nærmest må følge dem ud af værelset igen. Især Hanne er efterhånden meget irriteret.
Hotellet har en person tilknyttet, der hedder Jenny, og som arbejder for Expedia og dermed Hotels.com, som vi har bestilt igennem. Hun taler godt engelsk, og hun hjælper bl.a. med at arrangere udflugter, hvilket vi benytter os af to gange i slutningen af vores ophold. Hende kontakter vi, da vi synes, vi godt kan forvente en vis service og fleksibilitet, når vi har booket et værelse i fire uger. Det hjælper. Pludselig fra den ene dag til den anden får vi gjort rent, så snart vi forlader værelset, og vi får dobbelt op på vand og kaffe hver dag samt en ekstra rulle toiletpapir. Det er vores indtryk, at receptionen ringer op til rengøringen, så snart vi forlader hotellet for at spise morgenmad.
I slutningen af vores ophold må vi sove en enkelt nat på et andet Wing-hotel i byen, da de lukker for strømmen i vores område af byen. Vi må gerne blive, men da det jo både går ud over vores aircondition og toilettet, som ikke kan skylle ud uden strøm, vælger vi at skifte værelse. Det andet hotel er ikke nær så hyggeligt, så vi er glade for at komme tilbage til vores lille værelse igen.
Et par dage før vi rejser, kontakter Jenny os, da hun gerne vil komme forbi med en lille gave. Vi får flere magneter med motiver fra byen, der bliver taget billede af os, og hun fortæller os, at vi er de gæster i hotellets historie, der har boet her i længst tid. De tvivlede på, at vi ville komme, da de før har været ude for, at nogen har bestilt et længere ophold, men bare er blevet væk. Den dag, vi kom, ringede receptionen til hende for at sige, at nu var vi her rent faktisk. Den morgen, vi tjekker ud, får vi to små keramikskåle med slik og to sæt spisepinde i afskedsgave af hotellet. Så selvom vi ikke var helt tilfredse i starten, ender vi med at have været meget glade for at bo her.
