Valle de la Luna
Om søndagen har vi bestilt endnu en tur gennem Viator.com; denne gang til Valle de la Luna (Månedalen). Da vi skal slutte af med at nyde solnedgangen, bliver vi først hentet på hotellet kl. 16.00. Guiden hedder Alexander, vi er omkring 15 deltagere, og i modsætning til vores tur om lørdagen er de fleste andre engelsktalende, så det er nemmere at falde i snak med dem. Jens Peter sidder ved siden af en englænder, som bor i Chiang Mai i Thailand, og han fortæller begejstret om bl.a. Mendoza, hvor han lige har været, og hvor vi skal hen efter Santiago.
Valle de la Luna er kendt for sine imponerende klippeformationer og sandklitter, som er formet af vind og vand, og den har et imponerende udvalg af farver og tekstur, der minder lidt om månens overflade; deraf navnet. Der er også tørre søer, hvor saltsammensætningen danner en hvid overflade.
Nationalparken ligger kun 13 km fra San Pedro, så vi når hurtigt frem til indgangen, hvor vi alle skal ud for at få tjekket vores indgangsbilletter, som vi har købt på forhånd, og for at få målt vores temperatur. Efter tjekket kører vi gennem det imponerende landskab hen til første stop, som er en mindre klippeformation kaldet “Las Tres Marias” – man skal nu have en god fantasi for at få øje på de tre kvinder, som den skal forestille. Vi kører derefter hen til en tidligere saltmine, hvor vi går lidt rundt, og slutter af med at besøge Duna Mayor, som er en kæmpe sandklit, hvorfra der er en fantastisk udsigt over ørkenen. Hanne synes, det er lidt hårdt at gå op til toppen, men det er besværet værd, da her er fantastisk flot.
Vi forlader herefter nationalparken og kører ind på en parkeringsplads, hvor der også er en flot udsigt over ørkenen, og hvor vi skal have en snack, inden vi skal videre for at se solnedgangen. Maden i dag er noget bedre end den, vi fik i går; vi får lækker ost, skinke, nødder, chips og druer og dertil pisco sour. Både guiden og de andre deltagere er hyggelige at snakke med, og her er både amerikanere, englændere, canadiere og hollændere og et par enkelte colombianere.
Da vi nærmer os solnedgangstid, pakker vi sammen og kører videre til sidste stop, som er udsigtsstedet Piedra del Coyote, hvor der er rigtig mange turbusser samlet. Vi nyder udsigten og solnedgangen og kører tilbage til San Pedro, hvor vi bliver sat af ved vores hotel. Det har været en rigtig god tur med imponerende landskab, god guide, søde deltagere og god forplejning, og turen passede for en gangs skyld godt til beskrivelsen.
