El Poblado

Vi beslutter os for, at den første gåtur skal være i El Poblado, hvor vi bor, så vi kan lære vores område lidt bedre at kende. Vi mødes en eftermiddag i Parque de El Poblado; guiden hedder Mauricio, og der er to andre deltagere, som kommer fra Brasilien. Det viser sig, at den ene forstår lidt dansk, da han arbejder på en norsk båd sammen med et par danskere.

Udsigten fra Parque de la bailarinaMauricio starter med at fortælle lidt om den statue, der står i parken, og som markerer den første bosættelse her i dalen i 1675. Statuen viser bl.a. en kvinde, som sidder og vasker guld ud af floden. Derefter går vi ned til Parque de la bailarina, og vi hører lidt mere om byens historie og om flodens betydning for udviklingen. Mauricio er god til at fortælle og skifter lidt mellem at fortælle om den tidlige historie og den lidt nyere, hvor Pablo Escobar har spillet en stor rolle. Vi bevæger os opad igen til det område, hvor vi bor, og sidder lidt i Parque Lineal La Presidenta, som vi går forbi stort set hver dag, og Mauricio fortæller videre. 

I begyndelsen af ​​det 20. århundrede var El Poblado et attraktivt landbrugsområde, og først i 1950'erne blev El Poblado inkluderet i byen Medellín. I 1970'erne blev El Poblado stedet for Medellíns velhavende beboere og var det andet bycentrum; det fik øgenavnet Mille de Oro (Golden Mile), og Zona Rosa blev etableret – et eksklusivt turistområde for forretninger, restauranter og natklubber. På det tidspunkt kom mange af pengene fra “eksport” af kokain til primært USA. 

I 1991 var Medellín den farligste by i verden, men den blev i 2013 af Wall Street Journal udråbt til at være den mest innovative by i verden. Der er ingen tvivl om, at denne ændring har haft stor betydning for byens selvopfattelse, og Mauricio er i hvert fald meget stolt. Han fortæller om bygningen af byens metro, anlæggelse af flere parker, og hvordan man har gjort meget for at gøre byen mere sikker. Parque Lleras blev netop anlagt for at få folk til at mødes og være stolte af deres by efter Pablo Escobars død i 1993. Det var derfor et stort tilbageslag, da der sprang en bilbombe her i 2001, hvor syv mennesker blev dræbt.

Vi går lidt rundt i restaurationsområdet her i El Poblado, og vi besøger en isbar, som har vundet flere priser i udlandet – vi får deres prisvindende is med passionsfrugt og chokolade. Vi går ned af Calle 10, hvor Mauricio udpeger et par musiksteder og en restaurant med typisk colombiansk mad, og vi slutter af tæt på stedet, hvor vi startede. Vi går op på taget af et hotel, hvor vi kan nyde synet af alle lysene, som nu er blevet tændt, og vi siger farvel til hinanden.

Du kan selv tage på denne tur: El Poblado (without taboos)