Black Shirt Brewing Co.

Den bedste stoutFor at komme til Black Shirt skal man gå op for enden af Stout Street og dreje til venstre ad N Downing Street og helt hen til Walnut Street. Det er et lidt slidt område, hvor man ikke har så meget lyst til at gå om aftenen, selv om vi nu ikke er ude for noget – man kan også vælge at gå hen til Larimer Street og den vej op. Første gang, vi er der, er en eftermiddag; de er kendt for deres pizza, og der er en del, der kommer for at spise frokost. Vi spiser en bruschetta og starter med en sour øl, og derefter bestiller vi en stout, som tjeneren anbefaler. Det viser sig at være den bedste stout, vi nogensinde har fået, og det er en væsentlig grund til, at Jens Peter også bliver glad for stout.

Næste gang, vi tager derop, er en aften, hvor de har levende musik. Vi er heldige at få en plads i vinduet, og vi bestiller pizza og stout, men det er lidt svært at høre musikken – det er dog rigtig hyggeligt, og pizzaen er den bedste, vi får i Denver. Vi er deroppe en gang mere, inden vi rejser, men de har desværre ikke mere af den gode stout. Vi deler en pizza og får en stout på flaske, som er lagret på whiskeytønder, og den er også rigtig god.