De hjemløse
En ting, der overrasker os meget i Denver, er antallet af hjemløse og ikke mindst, hvor synlige de er i det område, hvor vi bor. Der er flere steder, hvor de har etableret deciderede lejre på det græsstykke, der er mellem fortorvet og vejen, hvilket vil sige, at de slår telte op lige ud for folks gadedør. Det virker, som om folk accepterer det i en periode, hvorefter de måske kontakter politiet, for pludselig er de væk og har slået sig ned et andet sted.
I en lang periode er det rigtig slemt på den anden side af gaden hos Woods Boss, og det undrer os, at man som forretningsdrivende finder sig i det, men det virker ikke til, at kunderne tager sig af det, og der kommer trods alt mange familier med børn. Woods Boss gør dog en del ud af at indsamle mad til dem, der trænger, hvor vi jo i Danmark er mere vant til, at det er samfundets opgave at sørge for dem.
Vi føler ikke, at de hjemløse egentlig gør noget, men det er ikke behageligt at gå igennem, hvor folk ligger og sover, så vi prøver at finde ud af, hvor der ikke er så mange, og så vælger vi de gader, når vi går ind til Downtown – det er primært Champa Street og Larimer Street, vi vælger. Vi prøver også at undgå de suppekøkkener, der er, på det tidspunkt, hvor de deler mad ud, hvilket er omkring kl. 17-17.30.
Da vi besøger Colorado State Capitol, undrer det os, hvor mange der har slået sig ned i parken foran, da man måske skulle tro, at politikerne ville gøre noget, når det bliver synliggjort på den måde, men det er åbenbart ikke der, prioriteringen ligger, selv om guvernøren er demokrat. Vi snakker med Julia om det på et tidspunkt, og hun fortæller, at bystyret kørte de hjemløse ud af byen i busser en gang, hvor der var konvent i byen – trist, at det er en måde at løse problemet på i et så forholdsvis rigt samfund som USA.