Xiaoxiang Restaurant

Vi vil naturligvis gerne prøve den berømte ret pekingand, når nu vi er i Beijing. Hanne har læst om et par kendte steder, hvor der kan være flere timers ventetid på at få et bord, men det er vi nu ikke så interesserede i. En dag, hvor vi vælger at tage den smalle vej højre om hotellet ned til Slowboat, kommer vi forbi en restaurant med ænder i vinduet, som ser pæn ud, og da vi tjekker Google, har den også fået pæne anmeldelser. Vi lover pigen i døren, at vi vil komme tilbage en anden dag, og hun husker os, da vi kommer et par dage senere.

Opskrift på pekingand: Anden glaseres med sirup eller honning, lufttørres og steges, så skindet bliver knasende sprødt, hvorefter den skæres i skiver og spises i tynde pandekager med forårsløg, agurk og sød hoisinsovs.

Xiaoxiang viser sig at være et rigtig godt sted med mange lokale gæster, og vi ender med at komme her i alt tre gange. Alle tre gange bestiller vi en hel and til deling, og efter den første gang finder vi også ud af, at det er nødvendigt at bestille to portioner af de andre ting, der skal rulles ind i pandekagerne. Anden skæres ud nede ved bordet, og en hel and lyder af meget, men vi synes nu, at der er meget tilbage på skroget, når det ryger ud i køkkenet igen, så vi tænker, at det nok bruges i nogle af deres andre retter.

Vi vil ikke gå glip af anden, men vil også gerne prøve nogle af de andre ting på menukortet, så de sidste to gange bestiller vi også en portion citrongræsmarineret oksekød, som smager fantastisk og er meget mørt. Vi får i hvert fald kød nok, og vi deler altid en hvedeøl på en ret speciel dåse, der indeholder en hel liter.

Det er et hyggeligt sted med lækker mad, som vi helt klart ville have besøgt flere gange, hvis vi havde haft længere tid i byen.