K-pop-kulturen

K-pop, der står for koreansk popmusik, opstod i Sydkorea i starten af 1990’erne og har siden da udviklet sig til en hel kultur, som er meget mere end bare musik. En stor del af K-pop-kulturen handler om at samle på forskellige former for merchandise, herunder de sjoveste figurer, som er delt op i et utal af serier. Man kan ikke købe en specifik figur inden for de enkelte serier, da æskerne er forseglet, så man må tage, hvad man får; lidt ligesom de kort med musikgrupper, der var i tyggegummipakkerne for efterhånden mange år siden. Meningen er så, at man bytter sig frem til dem, man mangler. Det er en kæmpe industri, og vi besøger indtil flere butikker og køber også et par figurer.

Vi er også til K-pop-danseopvisning på et af byens museer i den uge, hvor koreanerne fejrer Chuseok, Koreas svar på Thanksgiving. Vi synes ikke, at de danser specielt godt, men publikum hygger sig og synger med på numrene.

Ud over musikken og samleobjekterne er en del af kulturen også, at man tager små billeder af sig selv og vennerne. Her er mange butikker med små fotobokse, og man kan låne flere ting, så man kan pynte sig, inden billederne tages. Nogle steder er der ligefrem kø for at komme til.