DMZ - Demilitarized Zone

Sydkoreas vel nok største “seværdighed” er en tur op til DMZ ved grænsen til Nordkorea, og vi booker en tur gennem Viator.com, da det kun er muligt at besøge dette område, hvis man tager på en guidet tur.

DMZ står for "Demilitarized Zone" (Demilitariseret Zone) og er en 4 km bred bufferzone tværs over den Koreanske Halvø; 2 km på sydkoreansk side og 2 km på nordkoreansk side. Grænsen har en længde på 248 km. Zonen fungerer som en grænse mellem Nordkorea og Sydkorea, og den blev oprettet i 1953 efter Koreakrigen som en våbenhvilezone og er i dag kendt som et af verdens mest befæstede grænseområder.

Vi tager afsted onsdag den 10. september, og bussen kører inde fra metrostationen Myeongdong kl. 9.00. Vores guide, som bliver kaldt K, er meget charmerende og positiv og er ret god til at fortælle om dagens program og om baggrunden for etableringen af DMZ.

Første stop er i parken Imjingak Pyeonghwa-Nuri Park, hvor man finder Bridge of Freedom (Frihedsbroen). Det var denne bro, de 12.773 frigivne fanger efter afslutningen af Koreakrigen gik over for at komme tilbage til Sydkorea, og i dag fungerer stedet som en mindepark for de familier, der blev adskilt, da grænsen blev trukket mellem Syd- og Nordkorea. Vi er her en halv times tid, og bortset fra historien er her egentlig ikke specielt interessant.

Derefter kører vi ind i den sydkoreanske del af DMZ, hvor det sydkoreanske militær tjekker pas både ind og ud. De er nu ikke særlig grundige og stoler på den liste, som de får af guiden. Man har ryddet for miner på den vej, vi kører på, men der er masser af skilte med advarsler, og man regner med, at der er mellem 1 og 2 millioner landminer i hele DMZ.

Vi starter med at besøge observationsdækket Dora, hvorfra vi gennem kikkerter kan se over på en nordkoreansk by. Det er nok turens største skuffelse, da vi finder ud af, at det ikke er tilladt at tage billeder ind over Nordkorea, men vi får da taget et par billeder på afstand, hvor man kan skimte Nordkorea i baggrunden. Vi forstår ikke forbuddet, da vi er meget langt fra grænsen. Det har tidligere været tilladt, så vi får tilsendt nogle udsigtsbilleder fra tidligere besøg af vores guide, men det er stadig skuffende.

Næste stop er Den 3. Tunnel, der er en af flere hemmelige tunneler gravet af Nordkorea til en potentiel invasion af Sydkorea. Den blev opdaget i 1978. Vi får at vide, at der er mange trapper, og at turen er lidt hårdt, og at det eneste, man kan se, er selve tunnelen i den sydkoreanske del og et kig for enden på en mur, der dækker den nordkoreanske del af tunnelen. Heller ikke her er det tilladt at fotografere, så vi vælger at springe over. Vi køber en sodavand og en magnet, og Hanne køber en t-shirt og Jens Peter et armbånd, hvorefter vi går en tur i området og tager nogle billeder. Sidste stop, efter vi er kommet ud af DMZ, er ved en souvenirbutik, og her køber vi en kop kaffe.

Vi er enige om, at det hører med til et besøg i Seoul at tage op til grænseområdet, og vi synes, at guiden var rigtig god, men vi er skuffede over, at vi ikke kunne se så meget, og at det ikke var tilladt at fotografere.