Viña Rock Café

Inden vi kommer til Mendoza, har vi søgt på steder med levende musik, og her dukker Viña Rock Café op. Stedet ligger på hjørnet af Av. Perú og Gral Paz, hvilket er tæt på vores lejlighed, så vi begynder at følge dem på Facebook.

Vi kan se, at de hver onsdag reklamerer med Blues Jam kl. 21.00, så vi går derhen den første onsdag kl. 20.00, da vi gerne vil have lidt at spise først. Vi er de eneste gæster og får at vide, at musikken nok først starter kl. 22.00 – sådan er det i Argentina – så vi bestiller pizza og øl og snakker lidt med ejeren. Han hedder Mark Young og er flyttet hertil fra Nashville for omkring fire år siden for at etablere en kristen kirke. Da han samtidig er musiker, fungerer Viña Rock Café både som musiksted og café, og om søndagen holdes der gudstjeneste.

Det viser sig, at første band på scenen her om onsdagen altid er Nico Cabrera Blues Band, som består af Santiago Nicolás Cabrera (Nico) på guitar, bas og sang, Leandro Perez på bas, guitar og sang og Emanuel Romero (Manu) på trommer. Vi har indtryk af, at det er et band, der er sat sammen til lejligheden, og at de kun spiller sammen om onsdagen. Vi snakker lidt med Nico her den første aften, da han synes, det er sjovt, at der er kommet gæster udefra, og han præsenterer os oppe fra scenen for de øvrige deltagere/gæster. Efter at Nico, Leandro og Manu har givet nogle numre, kommer der flere på scenen, hvor nogle selv har instrumenter med, og andre overtager de eksisterende, så der hele tiden er forskellige musikere på scenen. Niveauet er utrolig højt, og vi er meget begejstrede og sikre på, at vi skal tilbage igen. Inden vi går hjem, er der flere henne og hilse på os. De fleste af dem, der kommer, er musikere eller deres familie og venner, så de er ikke så vant til, at der kommer gæster udefra.

Vi kommer tilbage mange gange og snakker med flere og flere. Efter den første gang spiser vi, inden vi kommer, og deler for det meste to liter Andes Origen Negra i løbet af aftenen. Musikerne kommer oftest på scenen omkring kl. 22.00, og det slutter mellem kl. 00.30 og 01.00; der spilles mest blues og rock, men på dagen for fejring af majrevolutionen den 25. maj spilles der en del argentinsk musik, hvilket er rigtig hyggeligt. Der er mange gengangere fra gang til gang, men der er også nogle, vi kun ser en enkelt gang. David Reyes på trommer er her stort set hver gang, og det samme gælder Pela Camaño på guitar, som altid har sin kone Graciela med. Mark er også på scenen flere gange, og så er der altid en række trommeslagere og guitarister, som skiftes til at komme på scenen. En enkelt gang er der en musiker på keyboard, en anden gang en på fløjte, flere gange nogle på mundharpe, og ofte giver Leandros kæreste Keila et nummer; hun er sanger og har en fantastisk stemme. En anden sanger er Vini Marano, som Hanne bliver lidt fan af, men han kommer desværre ikke hver gang.

Om onsdagen koster det ikke noget at komme ind, men hatten bliver sendt rundt i løbet af aftenen. Der er andre koncerter i løbet af ugen med en beskeden entrépris, og vi tager derop en enkelt gang, en søndag aften. Vi har ikke reserveret billetter og er heldige at komme ind, mens der stadig er plads. Det er en rigtig god koncert med Paula Prieto fra Buenos Aires, som skriver sine egne numre, synger og spiller guitar.

Den sidste onsdag på Viña Rock Café får vi sagt farvel til de forskellige, vi får taget billede oppe på scenen, og vi får flere nye Facebook-venner. Det er virkelig et sted, vi kommer til at savne, da vi har følt os meget velkomne her, og så er musikken helt i top.