Et kort stop i Santiago
Da der kun er to ugentlige afgange med flyselskabet JetSMART fra Santiago til Arequipa i Peru, og vi dermed først kan komme afsted om lørdagen, har vi bestilt tre overnatninger på hotellet Casa Bueras Boutique i vores gamle område Lastarria. Chile har slækket lidt på kravene i forhold til COVID-19, så det går forholdsvis hurtigt med at komme igennem lufthavnen, og vi bliver heldigvis ikke taget ud til PCR-test. Vi tager en taxa og ankommer til hotellet kort før midnat onsdag den 8. juni, og vi får hurtigt tjekket ind. Det ligger på en sidevej til Estados Unidos, så inden vi går i seng, smutter vi rundt om hjørnet og nyder en stout på et af vores tidligere stamsteder, La Cervecería. Det er rigtig hyggeligt at være tilbage.
Vi havde egentlig forventet os lidt mere af hotellet, da det er 5-stjernet, og da billederne på hjemmesiden var rigtig fine. Værelset er dog meget lille, og især morgenmaden er en skuffelse, da den kommer i nogle papæsker udefra og er meget kedelig. Men beliggenheden er jo heldigvis perfekt, og så dyrt er det heller ikke.
Vi starter dagen med at gå en tur gennem Lastarria og ned til kulturcenteret Centro Gabriela Mistral, som i øjeblikket har en udstilling med kunstneren Banksy. Vi har forsøgt at købe billetter på nettet, men vores betaling vil ikke gå igennem – det er desværre ikke muligt at købe i døren, så det må vi opgive. Vi går derefter en tur ind i det historiske centrum, hvor vi bl.a. besøger Plaza de Armas og Palacio de la Moneda, hvor man heldigvis har fjernet noget af afspærringen på Plaza de la Constitución, så man nu kan komme lidt tættere på paladset og statuen af Allende.
Derefter spiser vi frokost på Bocanáriz, hvor vi bliver taget rigtig godt imod. Vi får vores sædvanlige charcuteri- og ostetallerken med et par glas hvidvin til, og da vi har spist, siger tjeneren, at vi bare kan blive siddende og slappe af, da det jo er vores andet hjem. Den unge pige, som normalt står i døren, kommer også ud og hilser på og kan fortælle, at hun ugen før har talt med “vores” tjener Martín, som stadig er i Europa.
Efter en kop kaffe på Café Trieste går vi til eftermiddagsforestilling i den lille lokale biograf, som har en dansk film Madklubben på programmet – ikke den bedste film, men hyggeligt med lidt dansk. Derefter er det tid til en øl på Café 202, hvor Fernando bliver så overrasket over at se os, at vi straks bliver slået op som en story på Instagram, og mens vi sidder der, får vi også hilst på vores gamle vicevært og frisøren i stueetagen. Om aftenen får vi pisco sour og en god middag på Chipe Libre, hvor vi godt kan mærke, at det er blevet efterår, men tjeneren kommer heldigvis med et varmt tæppe.
Om fredagen får vi styr på indrejsepapirerne til Peru og får dem printet i receptionen, som også bestiller en taxa til os til lørdag morgen kl. 7.30. Vi besøger endnu et stamsted, Café Monstrum, hvor vi får kaffe og kanelsnegl, og besøger et område med souvenirbutikker, som vi aldrig nåede, sidst vi var her. Vi tager endnu en øl på Café 202, som jo lukker tidligt om fredagen og derfor også åbner tidligere, og i dag forærer Fernando Jens Peter en kasket med caféens logo. Efter at have slappet lidt af på hotellet nyder vi endnu en afskedsmiddag ved vores stambord på Bocanáriz, og vi får også hilst på deres sommelier Delphine. Hun kan i øvrigt fortælle, at der er blevet mere ro i området om fredagen, da det er lykkedes politiet at lede demonstranterne uden om Lastarria. Inden vi går tilbage til hotellet, kommer Sabrina, der er drag, forbi og giver et nummer, så vi får det hele med.
Lørdag morgen den 11. juni 2022 bliver vi hentet af en chauffør kl. 7.30, som kører os i lufthavnen. Han har i øvrigt kun én arm, men har ingen problem med at håndtere al vores bagage. Vi får hurtigt tjekket ind, men må stå i kø til immigrationen temmelig længe. Vi spiser morgenmad på en café, går derefter ud til gaten, letter til tiden kl. 11.00 og lander i Arequipa i Peru tre timer senere og skal stille uret en time tilbage.
