Durango

Vi har ikke booket noget hotelværelse på forhånd, men Hanne har læst om det historiske Strater Hotel, og de har heldigvis et ledigt værelse. Hotellet er utrolig hyggeligt med lidt snoede gange og flere barer og restauranter, så vi vælger at spise der i en af deres restauranter, hvor der sidder en og spiller guitar. 

Næste morgen spiser vi morgenmad på hotellet og går en tur gennem hovedgaden – byen ligger meget imponerende klods op af bjergsiden, hvilket vi ikke rigtig kunne se, da vi kom dagen før. Jens Peter køber et par sko, og vi får tanket op, inden vi kører mod New Mexico.