Vietnamesisk kaffe

Vietnam er kendt for sine specielle kaffetyper, og vi falder især for de to, der hedder æggekaffe og brun kaffe. Æggekaffe, der er en specialitet fra Hanoi, er stærk robustakaffe med æggesnaps ovenpå, mens blandingen af sort kaffe og sødet kondenseret mælk her i det nordlige Vietnam kaldes for ca phe nau (brun kaffe). Langt de fleste gange foretrækker vi æggekaffen serveret varm og den brune kaffe serveret kold med isterninger. Hvis æggekaffen er rigtig lavet, hygger vi os med først at spise en del af æggesnapsen, inden vi blander den med kaffen, mens det er vigtigt at røre kaffe og kondenseret mælk grundigt sammen, inden man drikker den brune kaffe.

Opskrift på 2 Hanoi æggekaffe

2 shot espresso lavet på vietnamesisk robustakaffe
3 æggeblommer
3 spsk sød kondenseret mælk

Pisk æggeblommer og kondenseret mælk til en luftig cremet æggesnaps og hæld blandingen over den meget varme espresso.

I starten drikker vi mest æggekaffe og forsøger at finde den bedste; det er først på et senere tidspunkt, at vi finder ud af, hvad brun kaffe er. Lige ved siden af vores lejlighed ligger den lille kaffebar Extro Coffee, som vi efter et par hyggelige besøg regner med skal være vores stamsted. Kaffen er dog kun god, når det er den mandlige medarbejder, der laver den, og efter vi flere gange går forgæves, da de lukker på nogle mærkelige tidspunkter, finder vi andre steder. Vi besøger Chinh Coffee lige overfor, og her er hyggeligt, men kaffen er dårlig, og hos All Day Coffee er kaffen egentlig fin nok, men vi venter så længe, at vi tror, at de har glemt os.

Vi ender med at komme mest hos Coffee 54, som ligger over for den vestlige ende af pladsen på vej ind til det gamle kvarter. De laver den bedste æggesnaps, og så kan vi især godt lide, at kaffen er rigtig varm, og at den smager ens fra gang til gang. I starten skal Jens Peter dog lige diskutere lidt med ejeren, da hun altid vil have ham til at sidde på en højere stol end Hanne, hvad han ikke vil. Måske synes hun, at han er for stor til de små lave stole, men det hører jo med på en vietnamesisk kaffebar.

Vi får også æggekaffe flere steder inde i det gamle kvarter. Vi besøger Cafe Giang, der er Hanois ældste sted med æggekaffe; den er fra 1946. Kaffen smager godt, men vi bliver lidt udfordret med de meget lave stole, og vi får bestilt alt for meget kage. Næsten lige ved siden af ligger Hanoi Coffee Culture, der skulle være det næstældste sted; lokalet er hyggeligere, men kaffen er ikke så god, og anden gang vi kommer, får vi en dårlig betjening. Hos LEVA Coffee brænder de toppen af æggesnapsen inden serveringen, men det bliver den nu ikke bedre af. Vi finder yderligere et par steder i det gamle kvarter, bl.a. Lam Coffee & Tea, hvor kaffen er god, men ender med at blive mest glade for CHOT Coffee & Shisha, som ligger på et hjørne. Det er et utrolig hyggeligt sted at sidde, hvor der altid sker meget, og så får vi en god betjening. Æggekaffen er lidt anderledes og er bedst, hvis æggesnapsen røres ud i kaffen med det samme; af samme grund tager Hanne altid en kold brun kaffe i stedet.

Vi bliver mest glade for den brune kaffe to steder i vores eget område. Nede for enden af den smalle gade, der går ind mod byen på siden af vores bygning, ligger Vừa Cà Phê, og her kommer vi meget. Vi får altid en god betjening, og hvis vi er heldige, har de også kanelsnegle. Den sidste gang får vi et klistermærke i afskedsgave. I den modsatte retning, hen forbi Cirkle K og derefter sydpå, bliver vi rigtig glade for caféen The Garrison, da den ligger i et meget lokalt område uden mange turister. Kafeville, der ligger ved siden af vores bager, er også hyggelig, og VAN i vores lille smalle gade har også en god brun kaffe.

Og så er der alle de andre steder, hvor vi får kaffe, da vi ikke kommer udenom, at Hanoi er en rigtig kaffeby. De er dog ikke alle lige gode.