Afrejse

Vi rejser fra Hanoi onsdag den 4. juni 2025 med fly til Chengdu i Kina kl. 9.00, så vi står meget tidligt op. Vi afleverer nøglen til vagten i ejendommen og tager en Grab til lufthavnen kl. 6.00.

Vi kommer hurtigt til ved Sichuan Airlines skranke, hvor de er meget hjælpsomme. Vi skal betale for en ekstra kuffert, hvad vi godt er klar over, men de tager ikke imod kreditkort, så vi må en tur forbi en ATM, inden vi kan fortsætte gennem immigrationen og sikkerhedskontrollen.

Vi kan ikke finde et decideret morgenmadssted, så det ender med, at Hanne får en portion pho og Jens Peter en tallerken frisk frugt, inden vi går ud til gaten. Det viser sig, at vi skal en etage ned og med bus ud til flyet i den fjerneste ende af lufthavnen. Vi letter til tiden med kurs mod Chengdu.