Bilerne
Da vi forlod Danmark for godt fem år siden, husker vi de fleste biler som enten hvide eller sorte. Dem er der ikke mange af i Guilin, hvor der virkelig er knald på farverne; især de lyserøde og pink nuancer er meget populære.
De fleste biler er meget naturligt kinesiskproducerede, som f.eks. BYD, Geely, SAIC, XPeng, Changan, GAC, Great Wall og Xiaomi, og så er her rigtig mange elbiler, sammenlignet med andre steder, vi har boet. Stort set alle scootere og knallerter kører på el. Det er rigtig dejligt, da det betyder meget for støjniveauet, når man går tur langs floden, idet en af de lidt større veje i byen går her. Vi finder ud af, at alle elbiler har grønne nummerplader.
Her er i øvrigt også rigtig mange elcykler, som man kan leje rundt omkring i byen.