Nicaragua-søen

Vi går ned til søen nogle gange, og turen derned er altid meget varm, da det er svært at finde skygge. Søen er den største ferskvandssø i Mellemamerika og er forbundet med Det Caribiske Hav via en flod, og så har den verdens eneste art af ferskvandshajer. Den er stor, og man kan ikke se fra den ene kyst til den anden.

Der er gjort lidt ud af promenaden, lige når man kommer derned, og der står et skilt med “I love Granada” – der ligger et fint lille fort til venstre med nogle flotte træer, og der er en lang bro, hvor der ligger et skib ude for enden. Førhen kunne man sejle fra Granada til Ometepe, en vulkanø i søen, men det kan man ikke længere.

Vi tager en sodavand på en café dernede, men stedet virker mere lukket end åbent, og de har en hund rendende rundt. En dag går vi lidt længere hen langs stranden, men det bliver hurtigt mindre pænt – stranden er fyldt med plastik og andet affald, og der går både hunde og heste rundt og leder efter mad.