Restauranterne, caféerne og barerne
Restauranterne bærer klart præg af, at der fanges mange fisk og skaldyr i Galicien, hvilket er dejligt. De fleste steder er der blæksprutter, rejer og forskellige muslinger på menukortet, og nogle af stederne har specialiseret sig i stort set kun at servere blæksprutter – vi foretrækker de friturestegte.
En ting, vi finder ud af, og som vi hurtigt tager til os som en rigtig god ide, er, at langt de fleste retter er lavet som deleretter, og at spanierne typisk bestiller to-tre små retter til to personer, og så deler man det hele – enkelte steder er retterne så store, at man kan nøjes med en enkelt ret. En ting, vi studser over, er, at der bruges meget lidt salt i maden, så mange retter smager ikke af så meget, som vi er vant til.
Ud over fisk og skaldyr i alle afskygninger serverer de fleste restauranter friturestegte kroketter fyldt med skinke og smeltet ost; raxo, der bedst kan beskrives som brasede kartofler med kød i tern ovenpå, eventuelt med champignon eller andet; og tortillas, der består af kartofler, løg og æg, hvor æggene stadig er lidt bløde. En tallerken med serranoskinke/sortfodsskinke og manchego-ost kan man også få de fleste steder, men så er der heller ikke så meget mere. Det bliver hurtigt lidt ensformigt, selvom der selvfølgelig også er steder, der skiller sig ud – det er bare lige med at finde dem.
Den lokale hvidvin hedder Albariño, og den er virkelig lækker. Den lokale øl kommer fra bryggeriet Estrella, men deres almindelige pilsner er ligeså kedelig som andre pilsnerøl, så vi tager altid den variant, der hedder 1906, og som minder lidt om Carls Special.
De fleste restauranter har åbent til frokost fra kl. 13-16, hvorefter de har lukket frem til kl. 20-20.30, så man går sent ud for at spise om aftenen. De fleste steder kommer der først folk omkring kl. 21, hvilket er det tidspunkt, de fleste restauranter i Nicaragua lukker. En enkelt søndag forsøger vi at finde et sted, hvor vi kan få morgenmad, men det viser sig at være stort set umuligt. Der er et enkelt sted, hvor de reklamerer med morgenmad, men der er mere end en times ventetid – da vi kigger på menukortet, ser det også ud til, at morgenmad vil sige et stykke ristet brød, juice og kaffe, og vi var ude efter lidt mere end det. Vi tjekker alle de caféer, vi kan komme i tanke om, og de fleste har ingenting eller højst en croissant, så vi må opgive.
Drikkepengesystemet er nogenlunde som i Danmark, hvilket vil sige, at man som udgangspunkt ikke giver drikkepenge. Det er de færreste steder, at tjenerne taler engelsk, så Hanne må forsøge sig på spansk, og Google Translate er en god ting.