Mercado Local

Mercado Local er en lille hyggelig café med tre borde, som ligger på C/ de la Constitución. Vi spiser morgenmad her nogle gange, da maden er god og betjeningen fantastisk – det er den samme mand, som både ekspederer og laver maden. Vi får altid en skål med frugt og yoghurt og derefter vafler med æg og bacon + lidt forskelligt at drikke, men det er nu ikke deres stærke side. De tager ikke imod kort, men det er til at klare, da vi aldrig kommer af med mere end 100 kr. for det hele inkl. drikkepenge.