Butikkerne

Butikkerne i Oaxaca

Som det også var tilfældet i nogle områder i Mexico City, er der utrolig mange meget små butikker, som har et meget lille udbud af varer. Vi undrer os gang på gang over, hvordan man kan leve af den meget beskedne omsætning. Vi snakker om det med ham, som er chauffør for os på en af vores udflugter, og han siger, at mindstelønnen simpelthen er så lav, at man næsten kun kan tjene mere ved at starte op selv. Der er heller ingen krav fra myndighedernes side om ret meget, så man åbner bare. Han siger dog også, at man nok skal holde sig fra de allerbilligste tacosteder, da der nogle gange går rygter om, at de serverer hundekød.

Vi har allerede et telefonabonnement hos Telcel, som vi købte i Mexico City. Da vi skal forny det, forsøger vi at gøre det online, men et eller andet går galt, så vi er nødt til at gå op i butikken, som ligger lidt nord for vores lejlighed. Efter megen snak frem og tilbage på spansk og lidt engelsk lykkes det os at forklare vores problem, men vi må indbetale beløbet en gang til, da vi har lavet en fejl – beløbet er heldigvis ikke så stort. Måneden efter går vi derop igen, forklarer, hvad vi skal, får en seddel med et nummer og står i kø i utrolig lang tid, selvom der ikke er ret mange mennesker. Vi kommer frem til skranken, de skriver noget bag på sedlen, og vi bliver vist over til kassen for at betale. Det hele tager 50 minutter, og vi forstår ikke, hvorfor vi ikke bare kunne gå direkte til kassen.

Det lykkedes ikke Jens Peter at finde sandaler i Mexico City, og her i Oaxaca er resultatet det samme, så han begynder så småt at undersøge muligheden for at bestille nogle på nettet. Inden da beslutter vi os dog for at gå ud til varehuset Liverpool, som ligger ca. 40 minutter væk. De har et eneste par i Jens Peters størrelse, som ovenikøbet er pæne, og problemet er løst. Hanne får købt et sæt undertøj magen til det, hun fandt i Liverpool i Mexico City, og vi spiser en vaffel med is, inden vi går hjem igen.

Vi har svært ved at finde delikatesser i supermarkederne, men vi er heldige at finde butikken Sapori, som ligger på hjørnet af Murguía og Avenida Benito Juárez. De har en dejlig fransk rillette, godt nok lidt i den dyre ende, og de har også en god grøn te. Vi køber også rødvin et par gange.

Jens Peter finder en barber tæt på vores lejlighed, Novacula Barber Shop, og han klarer både hår og skæg for 100 kr. Hanne vælger at vente med at blive klippet, til vi kommer til det næste sted, da alle frisørsalonerne ser frygtelig gammeldags ud.