Uruguay og Montevideo
Uruguay er det mindste spansktalende land i Sydamerika med ca. 3,4 mio. indbyggere. Det ligger i det sydøstlige Sydamerika og grænser op til Argentina i vest, Brasilien i nord og øst, Río de la Plata i syd og Atlanterhavet i sydøst. Landet grænser ikke direkte op til Paraguay, men de to lande er forbundet ad flodvejen. Det officielle navn er República Oriental del Uruguay, hvilket henviser til, at det er republikken, der ligger øst for floden Uruguay. Uruguay er i dag det fredeligste og mest demokratiske land i Latinamerika med den laveste grad af korruption. Landet har også den højeste grad af pressefrihed og den største middelklasse i Sydamerika.
Hovedstaden Montevideo har ca. 1,8 mio. indbyggere, og det er her, vi skal bo de næste otte uger. Byen ligger i den sydlige del af Uruguay ud til flodmundingen Río de la Plata, og den er landets vigtigste havneby. I byens historiske centrum i den vestligste del af byen ligger en større containerhavn. Det er også herfra, man kan sejle til Buenos Aires.
Da vi er på guidet gåtur i det historiske centrum, får vi forklaringen på, hvordan byen har fået sit navn.
Montevideo skal læses som “Monte-VI-D-E-O (Monte VI De Este a Oeste)”, hvilket angiver byens geografiske placering. Det er det sjette (VI) bjerg (monte), som er synligt på kysten, når man kommer sejlende på Río de la Plata fra (de) øst (E) mod vest (O). Øst hedder på spansk este, og vest hedder oeste.
Da Uruguay er et af kontinentets rigeste lande, havde vi forventet, at Montevideo ville have klaret sig godt gennem de sidste års krise, og at det ville være en flot by med mange gode restauranter. Det viser sig langt fra at være tilfældet. Her er meget beskidt med affald og hundelort på gaderne, og her er flere hjemløse, end vi har set i rigtig lang tid. De ligger rundt på gaderne, og de roder i affaldet, hvilket er med til, at her er så beskidt. Fortovene er de fleste steder meget dårligt vedligeholdt, så man skal se sig godt for, når man går, da man hurtigt kan snuble i et hul. Her er dog også flere huse, hvor man tydeligt kan se, at de engang har været flotte, men de fleste trænger til en meget kærlig hånd. Især på pladserne har man dog bevaret mange af de flotte huse, og der er også områder af byen, som er meget moderne.
Det er en stille og rolig by at gå rundt i, og især området ned mod vandet, hvor gaderne er omkranset af primært platantræer, er rigtig hyggeligt. Det er nemt at orientere sig, da man bare skal have styr på, hvor vandet og den brede vej Av. 18 de Julio er. En ting, der er lidt sjovt, er, at utrolig mange går rundt med matekrus og termokande, og at man kan få en lille holder til begge dele. Mate er en telignende drik af planten yerba mate, der dyrkes i Sydamerika, og den har en hel væg for sig i supermarkederne. Den drikkes af specielle krus gennem et sugerør af metal kaldet bombillas. Jens Peter prøver at lave det hjemme, da vi købte krus og bombillas i Mendoza, men det er ikke specielt vellykket.
Uruguay har et subtropisk klima, og vi havde glædet os til at nyde foråret, men det er lidt ustabilt i år, så selvom vi har gode dage med sol, er her for det meste noget koldere, end vi havde forventet, især om aftenen. Det mest irriterende er, at det langt de fleste dage blæser temmelig meget. Der er en del platantræer i byen, og deres pollen ligger i store bunker på gader og fortove, og da det næsten hele tiden blæser, bliver det hvirvlet rundt i luften, hvilket er ret generende. For første gang nogensinde oplever vi begge noget, der kan minde om pollenallergi, da vi kan mærke det både i hals og øjne. Det er dog dejligt at se, at byen bliver mere og mere grøn, mens vi er her.
På Google Maps kan du finde mange af de steder, vi besøgte under vores ophold i Uruguay.