Geysers del Tatio

Vi har hjemmefra bestilt en tur om lørdagen til Geysers del Tatio gennem Viator.com. Vi vil blive hentet et sted mellem 4.30 og 5.00 og sætter vækkeuret til kl. 3.45, da vi skal stå klar ude på gaden kl. 4.30. Vi forsøger at gå tidligt i seng, men nabohotellet har besluttet sig for at spille højt musik, så det bliver ikke til mange timers søvn. 

Vi klæder os varmt på og tager huer og halstørklæder med, da temperaturen ligger omkring frysepunktet, når solen står op. Vi bliver hentet kl. 4.40, guiden hedder Duncan, og vi er en del af et selskab på 14 personer. Vi kører derefter gennem ørkenen i bælgravende mørke i ca. to timer, og stjernehimlen er virkelig fantastisk. Vejene er for det meste bare nogle hjulspor, så det er imponerende, at chaufføren kan finde vej; på et tidspunkt må vi holde ind til siden, da en af de andre deltagere bliver køresyg.

Vi når frem til Geysers del Tatio lige før solopgang. Området, der består af ca. 80 gejsere, ligger i 4.320 meters højde og er det højest beliggende område med termisk aktivitet i verden. Det er det tredjestørste gejserfelt i verden og det største på den sydlige halvkugle. Vi når frem lige før solopgang og går rundt mellem en række små og lidt større gejsere, mens solen står op. Det er meget specielt. Derefter kører vi over til et andet område lige ved siden af, hvor vi får lov at gå rundt lidt på egen hånd. Det er meget imponerende og meget anderledes i forhold til, hvad vi ellers har oplevet, så i løbet af dagen får vi taget mere end 200 billeder. 

Da næste punkt på programmet er morgenmad, spørger vi guiden, inden vi kører, om der også er toiletter det næste sted, hvad han svarer ja til. Der må så desværre være noget, han har misforstået, for det viser sig, at morgenmaden skal spises på en lille rasteplads ved Vado Río Putana, hvor der bliver sat et par campingborde op med lidt brød, ost, instant kaffe m.m. Lidt en skuffelse, i forhold til hvad vi havde af forventninger til morgenmaden, og lidt kritisk, da vi så må vente et par timer på at komme på toilettet. Der er en sø ved siden af rastepladsen, så vi går en lille tur, og Jens Peter får fotograferet viscachaer, som er en dyreart i Sydamerika, der ligner en kanin. 

På vej tilbage til San Pedro kommer vi forbi en saltsø med flamingoer. Det er første gang, vi ser vilde flamingoer, og de er ikke så lyserøde som dem, man ser i zoologisk have, hvilket skyldes en anden type foder. Der findes to typer flamingoer her, hvor den ene er flamenco chileno og den anden flamenco andino – sidstnævnte har sorte halefjer.

Da vi kommer tilbage til San Pedro, bliver vi sat af på en parkeringsplads i udkanten af byen og skal selv finde tilbage til hotellet. Det er lidt irriterende i middagsheden, da vi jo har temmelig meget tøj på. Det har været en god dag, og gejserne var en stor oplevelse, men endnu engang snakker vi om, at Viator.com burde sørge for, at deres turoperatører opdaterer deres beskrivelser af turene, da morgenmaden i hvert fald ikke svarede til vores forventninger.