Ankomst

Vi ankommer til Santiagos lufthavn torsdag den 13. januar midt om natten, kl. ca. 2.30. Selvom det er et irriterende klokkeslæt at lande på, er vi heldige med, at vi er det eneste fly på det tidspunkt, da vi skal igennem mange stop, før vi er ude på den anden side. Vi har efterfølgende snakket med andre, som har brugt fire timer på at komme igennem lufthavnen.

Eftersom vi sidder på række 5 i flyet, er vi nogle af de første, som kommer hen til første kontrolpost. Der er opstillet en række borde, hvor vi får tjekket alle vores indrejsepapirer: mobilitetspas med godkendelse af vacciner, negativ PCR-test, forsikringspolice, dokument med angivelse af adresse til mulig corona-isolation og flybillet ud af landet igen. Alle papirer bliver godkendt, og vi får et klistermærke på tøjet og kan gå videre.

Derefter går vi rigtig langt, inden vi til sidst skal ned i kælderen til PCR-test. Vi får udleveret et nummer og kan gå ind i hvert vores aflukke, hvor vi får taget en test i både mund og næse; Hanne synes, at testen i næsen er noget mere voldsom, end de var i Quito. Vi får udleveret et stykke papir, der fortæller, hvor man kan tjekke resultatet af testen; Jens Peter får at vide, at der kan gå op til 24 timer, og Hanne, at der kan gå fra 6-12 timer. Vi håber, det sidste er gældende, da vi ikke må forlade lejligheden, før der foreligger et negativt resultat. Vi har fået vores vært Nicole til at sørge for, at der er brød, smør og drikkevand i lejligheden, så vi kan få lidt at spise, når vi står op, men vi tør slet ikke tænke på, hvad vi skal gøre, hvis vi bliver testet positive.

Efter PCR-testen går vi videre ad flere lange gange, da vi nu skal igennem immigrationen. Det går hurtigt, og vi kan nu hente vores kufferter. Næste punkt er tolden, og inden da skal vi udfylde en erklæring på, at vi ikke har kød, grønt m.m. med ind i Chile, al vores bagage skal køres gennem en scanner, hvilket er temmelig besværligt, og Jens Peter er efterhånden ved at miste tålmodigheden. Derefter kan vi endelig tage en taxa; vi forudbetaler taxaen i lufthavnen, da der er en fast pris, alt efter hvilket område vi skal til, så det er nemt.

Vi kommer frem til lejligheden omkring kl. 4, hvor Jens Peter gør sit for at vække viceværten Juan Carlos, som sover nede i kælderen, og Hanne forsøger at trække tiden med taxachaufføren, så vi ikke risikerer at stå med al bagagen på gaden uden nøgle. Lejligheden ligger i et lille indelukke, og chaufføren er ikke meget for at bakke derind, da han ikke er helt sikker på, at det er det rigtige sted. Heldigvis får vi vækket Juan Carlos, som giver os en kuvert med nøglen til lejligheden. De eneste kontanter, vi har, er 5 dollars, som vi giver ham, og han er sød at hjælpe med at bære kufferterne en enkelt etage op – han synes, det er hårdt.

Vi kommer ind i lejligheden, som er virkelig dejlig, og vi kan endelig slappe lidt af. I kuverten med nøglen ligger en seddel med oplysninger om wi-fi, men vi kan desværre ikke få det til at virke, hvilket er rimelig kritisk, da vi jo ikke må forlade lejligheden, før vi har tjekket resultatet af PCR-testen. Efter mange forsøg må vi opgive og går i seng ved femtiden, da vi trænger til at sove.

Jens Peter vågner forholdsvis tidligt og går ud af lejligheden for at se, om han kan finde en wi-fi-forbindelse, men det lykkes ikke. Han forsøger også at skrive en sms til Nicole fra sit danske nummer, men det virker heller ikke. Da Hanne er stået op og har været i bad, får Jens Peter hende overtalt til, at vi går ud for at finde en restaurant, hvor vi kan få wi-fi og tjekke vores resultat. Hun er lidt nervøs for konsekvenserne, da vi ikke ved, om det fremgår af vores mobilitetspas, at vi skal være i isolation. Vi går op til gaden José Victorino Lastarria og vælger det første sted med udeservering – restauranten og vinbaren Bocanáriz. Vi spørger, om de har wi-fi, hvilket de har, og får lov at sætte os uden at skulle vise noget. Hanne får hurtigt tjekket vores resultat, og da vi heldigvis begge er negative, bestiller vi en oste- og charcuteritallerken, og tjeneren får os overtalt til en vinsmagning med tre hvidvine. Den ene er rigtig god, så vi bestiller et ekstra glas. Endelig kan vi begynde at nyde Santiago.