Vores dagligdag
Vi spiser morgenmad hjemme hver dag undtagen tirsdag, hvor vi får rengøring kl. 11.00. Vi forlader lejligheden, når hun kommer, og starter med at gå ned og aflevere vasketøj. Derefter går vi ud og spiser brunch – vi finder et nyt sted hver gang – og så handler vi i Carrefour og er hjemme igen efter kl. 13.00. Det er den eneste dag i ugen, hvor vi har en fast rutine. De andre dage går vi typisk en tur om eftermiddagen og finder et sted, hvor vi kan spise en is eller drikke en kop kaffe eller et glas vin; byen er ikke så stor, så vi ender ofte med at gå de samme veje. Da vi ikke har lyst til at lave mad i vores køkken, går vi ud og spiser hver aften, bortset fra nogle ganske få gange, hvor vi spiser lidt flute med ost, skinke og pølse derhjemme. Det er heldigvis helt utrolig billigt at gå ud og spise, så det hjælper lidt på det, men til sidst bliver vi nu temmelig trætte af at gå ud hele tiden og håber på, at køkkenet i vores næste lejlighed i Peru er bedre, så vi kan lave mad igen.
Mendoza er ikke så stor – i hvert fald ikke det område, vi bevæger os rundt i – og byen har heller ikke så mange deciderede seværdigheder at byde på, men vi føler os rigtig godt tilpas og nyder at gå ture i gaderne med de mange træer og besøge de fem flotte pladser. Vi nyder i øvrigt også, at der er færre og færre, som går med mundbind, både ude og inde, og vi er hurtige til at smide vores – selv i supermarkedet holder det op med at være et krav. Det er første gang siden august 2020, at vi har følt det helt i orden at gå uden mundbind.
Vi er på en guidet gåtur gennem Airbnb, hvilket er rigtig hyggeligt, og tager også en tur med en turistbus rundt i byen. Bortset fra at vi på den tur kommer ud til højen Cerro de la Gloria i Parque General San Martín, får vi ikke meget ud af det, da det kun er ganske få ting, der bliver oversat til engelsk. Vi går selv ud i den store park et par gange, og derudover er vi på to vinture og på en tur op i Andesbjergene.
Det er tæt på, at vi gør det til en tradition at besøge Viña Rock Café onsdag aften, hvor der fra kl. 22 er Blues Jam, men vi springer over nogle enkelte gange. Den ene gang besøger vi Believe Irish Pub på Av. Colón, da expatterne mødes her hver onsdag kl. 21.30. Der er et par enkelte, som er hyggelige at snakke med, begge lokale, men ellers er de fleste fra USA, og vi kommer kun den ene gang.
Der er flere helligdage, mens vi bor her. Langfredag og Påskedag er butikkerne lukket, men de fleste restauranter har åbent. Søndag den 1. maj er der rigtig meget, der har lukket, men vi får en liste fra Susana med de restauranter, som har åbent; det er ikke så mange, så der er godt fyldt op, men det lykkes os at få et bord på Bute, et af vores stamsteder.
Da vi er nede for at aflevere vasketøj tirsdag den 17. maj, får vi at vide, at vi først kan hente vores tøj igen om torsdagen, da der om onsdagen er folketælling, hvorfor stort set alt er lukket frem til kl. 18.00, hvor folketællingen slutter. Alle skal holde sig hjemme, indtil de er blevet talt, hvilket sker ved, at myndighederne går fra dør til dør og simpelthen tæller, hvor mange der bor i de enkelte lejligheder. Jens Peter går en tur om eftermiddagen den dag, og gaderne er helt øde.
Den 25. maj fejrer man majrevolutionen i 1810, der førte til dannelsen af Argentinas første regering, og dagen før bliver der bygget en stor scene på Plaza Independencia, så vi går ud fra, at der skal være fest. Fra kl. 12 kan vi høre musik derindefra, så vi går derind kl. 14, selvom det er temmelig koldt, og det regner en smule – første regnvejr i næsten fem måneder for vores vedkommende. Vejret holder desværre folk hjemme; der er ellers lagt op til fællesspisning med flere lange borde. Vi får lidt varm kakao og en gang pommes frites og køber også en lille nål med Argentinas farver, men det ser ud til, at musikken er slut, så vi ender med et glas vin på en café. Dagen efter bliver scenen pillet ned igen, så det var en kort fornøjelse.
Vi har bryllupsdag, mens vi er her, og havde en ide om, at vi ville tage ud på en vingård, drikke en masse vin og overnatte derude, men det viser sig ikke at være så nemt. Der er flere fine hoteller, som koster omkring 2.000 kr. for en overnatning, men der er ikke nogen deciderede vingårde, så den ide dropper vi igen. Vi har en rigtig hyggelig dag i byen, hvor vi spiser frokost i form af tapas og vin på La Central Vermutería, som er et rigtig hyggeligt sted. Derefter tager vi en kop kaffe på en café og en drink på William Morris Bar, er et smut hjemme og slutter dagen af med middag på Liniers Restó.
Hanne har fødselsdag, dagen før vi skal rejse, og vi starter dagen med brunch på Unión 777, går derefter en tur og tager en øl på Coffee & Beer. Om aftenen har vi bestilt bord på Vinobien og har også fortalt dem, at det er Hannes fødselsdag, og at det samtidig er vores sidste aften i byen. Vi får som altid lækker mad og god vin, og da vi er færdige med at spise, kommer de ind med en lille tallerken med chokolade, hvor der er et lys i, der bliver sunget fødselsdagssang, og vi får en gin & tonic på husets regning. En dejlig måde at sige farvel på.