Det sociale

Nyfødte CecilieDen 19. august bliver Niels og Cilene forældre til Cecilie, og vi ser hende første gang, da hun er 12 dage gammel. De kommer efterfølgende til frokost hos os fire uger senere, og vi ser dem igen i Sverige, inden vi tager af sted. Det er lidt trist, at vi skal afsted, så kort tid efter hun bliver født, for det kunne have været hyggeligt at følge hende, nu hvor vi bor så forholdsvis tæt på hinanden.

I slutningen af september tager vi med Erik og Birgit på vores foreløbig sidste weekendtur – denne gang til Lyon. Vi har en hyggelig weekend og får listet op, hvor vi har været henne gennem årene, og vi når frem til, at vi har været afsted i alt 18 gange. 

Hanne er ude at spise sushi med Lotte, så vi kan få sagt ordentlig farvel.

Vi har ikke tilmeldt os spansk her i efterårssemesteret, men den 26. oktober tager vi til globryllup hos Ida med efterfølgende reception i Krudttønden – Sandra og Maria er der selvfølgelig også, så vi får sagt farvel til dem alle tre.

Frokost med Helle i TårnetDen 27. oktober kommer Helle for at hente vores malerier, og vi spiser frokost i restaurant Tårnet på Christiansborg for at sige pænt farvel – vi får lækkert dansk smørrebrød. 

Den 28. oktober er Hanne på Cork Vinbar med Hanne og Maibrit for at sige farvel uden mændene, og den 2. november er vi til afskedsmiddag hos Hanne og Stig sammen med Maibrit og Niels-Ole – vi får en masse rødvin.

Den 6. november er Hanne til afskedsmiddag med pigerne fra EY, og hun får tre armbånd i afskedsgave. 

Den 8. november får vi besøg af Line og Jakob, og vi inviterer dem på afskedsmiddag på Restaurant Anarki. De fortæller, at de planlægger at blive forældre året efter, men de lover også, at de vil besøge os ude i verden et sted på et tidspunkt. 

Vi er til en sidste Mortensaften hos Michèle, så vi også får sagt farvel der. Vi tager til jazzsøndag hos Vinværten med Hanne og Stig, og vi tager til koncert på Bartof Station og får sagt farvel til Charlotte og Joakim. 

Sanne inviterer til sekretærhygge i hendes nye lejlighed, så Hanne får sagt farvel til hende, Anette og Hanne. Høegh og Brøndsted får arrangeret afskeds-tour de chambre for Hanne, hvor vi mødes på Madklubben – Jannie, Anders og Zacho kommer også. Hun får et overlevelses-kit i form af en lommekniv med forskelligt indbygget værktøj, og Anders har købt Tom Buk-Swientys bog om Karen Blixen, som hun ikke er helt sikker på, kan være i kufferten – men dejlig gave. Jens Peter er ude at få en øl med Henning, så de kan få sagt farvel.