Solnedgang
Vi sejler endnu en tur over til Kowloon for at se Hongkong-siden ved solnedgang og med lys på om aftenen. Vi tager afsted, så vi er der en times tid, før solen går ned, og går en tur hen ad den lange promenade; vi er heldige at få et bord på en bar, hvor vi drikker en øl, mens vi venter.
Vi får taget en masse billeder, da udsigten er fantastisk, både da solen går ned, og efter at alle lysene er blevet tændt i de høje bygninger på den anden side af havnen. Efter at have nydt udsigten en times tid sejler vi tilbage til Hongkong, hvor vi spiser en burger på terrassen i indkøbscenteret ifc mall, hvor der er en fin udsigt til Kowloon.