Biograferne

Det er ved at være et stykke tid siden, vi sidst har været i biografen, og da vi nu er kommet til et engelsktalende land, hvor vi ikke behøver at tage højde for, om filmene er synkroniserede eller på originalsprog, tager vi ret hurtigt ind i den store biograf Hoyts, der er en newzealandsk og australsk biografkæde, for at se, hvad de har af film på programmet. Det viser sig nu hurtigt, at det mest er store Hollywood-film, som ikke umiddelbart er os.

Vi finder heldigvis hurtigt to mindre biografer, der viser mere smalle film, som lige er noget for os. Lumiere Cinemas ligger i en af bygningerne The Arts Centre, og den har to sale, en lille café og en bar, og Alice Cinema & Film Specialists ligger på Tuam Street og er både biograf og videobutik med et meget stort udvalg af film. Den har to sale, Wonderland Cinema og Egyptian Cinema, og der er gjort rigtig meget ud af indretningen, både i salene og i området med billetsalg. Ingen af biograferne sælger popcorn, så vi nøjes med lidt slik. Mange køber is med ind i salen, hvad vi ikke rigtig har oplevet før.

Vi ser i alt ni film i de tre måneder, vi bor i Christchurch, og Lumiere Cinemas har både britisk/irsk og italiensk filmfestival, mens vi er her. Vi ser filmene “In the Land of Saints & Sinners”, “Northern Comfort”, “Cat Person”, “Breaking up in Rome”, “EO”, “Dream Scenario”, “The Old Oak”, “Maestro” og “Saltburn”. De bedste film er Cat Person, Breaking up in Rome, The Old Oak og Saltburn, og Hanne kan også godt lide Maestro. EO er klart den mærkeligste film, vi længe har set, idet hovedpersonen er et æsel, der jo af gode grunde ikke siger så meget.

Hanne finder i øvrigt ud af, at det også har sine fordele at være fyldt 60. Hun er nu berettiget til at kalde sig senior, hvilket giver en besparelse på 27 kr. pr. billet.