Restauranterne og caféerne

Restauranterne og cafeerne i Chongqing, Kina

Som Chengdu er også Chongqing kendt for sin hot pot med masser af chili, og de lokale praler ovenikøbet af, at maden her er endnu stærkere. Der er pyntet op med chilier rundt omkring, og i vores gågade er der en hel skulptur med chilier. Tæt på hotellet er der en food court, som vi går igennem en enkelt gang, og selvom det er et populært sted, er der nu ikke noget, der frister. Der går også en del sælgere rundt i gaden med gryder på en bambusstang over skuldrene, men dem køber vi heller ikke noget af. Det lykkes os heldigvis at finde nogle enkelte steder, hvor vi får god mad, men det er godt, at vi ikke skal være her i længere tid, for udvalget er ikke stort.