Butikkerne

Vi bor i et område med rigtig mange indkøbscentre. Nogle af dem er rigtig fine med alle de dyre internationale mærker, men langt de fleste ser ud til enten at være under ombygning eller have en del tomme forretninger. Vi finder ikke rigtig nogen interessante butikker, og det eneste, vi får købt i Chongqing, er lidt flere magneter til samlingen. Langt de fleste souvenirbutikker har fokus på alt, hvad der har med pandaer at gøre, men det har vi jo ligesom set i Chengdu.

I indkøbscenteret Park 108 finder vi bageren O’ Pain Pan, hvor vi køber brød om morgenen, og i indkøbscenteret Metropolitan Oriental Plaza besøger vi restauranten Ya Ding Fresh flere gange. I hotellets stueetage ligger der en større butik, hvor vi køber vand.