Kuixing Building

Det, der gør Chongqing til noget særligt, er, at byen består af flere lag, idet den er bygget på et bjerg. Bygningen Kuixing hører til de mere specielle af slagsen, for hvis man går ind i stueetagen og tager elevatoren op til 22. etage, kan man via et par gangbroer gå ud på en plads og dermed være i gadeplan i det område, hvor vi bor.

Bygningen ligger ret tæt på vores hotel, så en dag efter morgenmaden går vi hen på pladsen, som ligger bag et hospital. Umiddelbart ser her ikke så specielt ud, for det er først, når man kommer hen til de to gangbroer, at man kan se, hvor langt der er ned til gaden for foden af den bygning, man kan gå ind i.