Vores dagligdag

Da der er morgenmad frem til kl. 10 på hotellet, vænner vi os hurtigt til at gå ud lige efter morgenmaden langt de fleste dage, dels fordi temperaturen er mest behagelig på det tidspunkt, dels for at give personalet mulighed for at gøre rent i vores lejlighed. Vi besøger enten byens seværdigheder, går tur langs floden, besøger vores lille marked eller udforsker nogle af de andre områder i byen. Vi har ikke brug for at handle så meget, så det klarer vi, når vi mangler noget, og vi vasker tøj en gang om ugen; vi har heldigvis vaskemaskine og tørrestativ i lejligheden.

Vi bruger en del tid på at besøge de mange souvenirbutikker med alt inden for emnet pandaer. Vi køber en tøjpanda til Hannes lille niece i Sverige, som viser sig at blive en dyr fornøjelse for alle parter. Vi betaler 180 kr. i porto, og Hannes bror ender med at betale det samme i deklarationsafgift og told i Sverige, hvilket jo er helt tosset, når pandaen kun koster 35 kr. Vi besøger også det store indkøbscenter Ifs, hvor vi går en tur i biografen og ser den seneste Mission Impossible-film, så nu har vi også set Tom Cruise med kinesiske undertekster. Der er desværre kun popcorn med sukker.

Hanne har fødselsdag få dage efter vores ankomst, og den fejrer vi med en hyggelig frokost på en café og lækker japansk mad om aftenen samt en god australsk stout efterfølgende.

For det meste går vi rundt, når vi skal noget, og hvis vi skal lidt længere væk, bestiller vi en DiDi, som svarer til en Grab eller en Uber. Det er både nemt og billigt. Vi tager toget en enkelt gang, men det er lige så meget for at prøve det, og det fungerer fint. Når vi skal bestille en DiDi, sker det gennem den kinesiske app Alipay, som vi begge har installeret, og den bruger vi også til alle former for betaling. Alle bruger denne app, selv små gadehandlere, og vi bruger ingen kontanter på noget tidspunkt. Mange af de apps, som vi er vant til at bruge hver dag, er blokeret i Kina, så vi har købt appen LetsVPN, inden vi kommer, og når vi slår den til, virker det hele. Det går dog lidt ud over hastigheden indimellem. Det viser sig, at Hanne heller ikke kan streame bøger på Saxo-appen, medmindre VPN’en er slået til, hvilket er lidt pudsigt, synes vi.

Vi ved ikke helt, hvad vi skal forvente os af Kina, inden vi kommer, men vi bliver vildt imponerede og positivt overraskede over, hvor søde, hjælpsomme, åbne og nysgerrige kineserne er. Her er ikke mange, der taler engelsk, men alle er rigtig søde, og de fleste, som arbejder i servicefagene, har fuldt styr på at bruge en oversættelses-app på telefonen. Bare vi sidder på en bænk, henvender folk sig til os for at høre, hvor vi kommer fra, og det gør de også, selvom de kan meget lidt engelsk. Jens Peter bliver to gange tilbudt en cigaret af nogen, der gerne vil i kontakt. Vi bliver fotograferet indtil flere gange, både på gaden og på museerne, og når vi går tur langs floden, stirrer folk på os; de modigste stopper op og spørger, hvor vi kommer fra, selvom det vist er de færreste, der har hørt om Danmark. Til forskel fra andre steder i Asien er der dog flere her, der har hørt om H.C. Andersen end om diverse badminton- og fodboldstjerner.