Daguliang Zaojingniang Bar

Hvis man drejer til højre nede ved bymuren, kommer man hen til den lille bar Daguliang Zaojingniang, som vi besøger den første eftermiddag i byen. Den bestyres eller ejes af en ung kvinde, som kan lidt engelsk, og hun finder hurtigt ud af, at vi godt kan lide stout. Vi får indtil flere gode øl, og det er her, vi får de bedste øl i den tid, vi er i byen; vi får altid serveret lidt chips til. De første gange sætter vi os indenfor, men da her dels er en kat, hvis stol vi vist har taget, dels bliver røget lidt for meget, foretrækker vi at sidde udenfor, selvom det indimellem er lidt for koldt.

Vi kommer ikke helt så tit, som vi gerne vil, da hun ikke helt har styr på sine egne åbningstider. Vi må derfor gå forgæves nogle gange og desværre også den sidste dag, hvor vi kommer for at sige farvel. Hun har ellers et skilt stående ude på gaden, hvor hun reklamerer med happy hour fra kl. 15, og selvom vi kommer en time senere, er der stadig ikke åbent. Det skyldes nok, at vi ofte er de eneste kunder, for umiddelbart er det kun lørdag aften, hun har travlt, hvilket er lidt synd.